Mærsk har ingen planer om at vende tilbage til Irak efter en retssag og beskyldninger om at optræde som ¤¤kolonimagt¤¤

Det tegnede ellers lyst for A.P.Møller-Mærsks eventyr i Irak: Det danske rederi var i fuld sving med at sætte sig på genopbygningen og driften af Iraks vigtigste oliehavn Khor az-Zubayr - havnen med et enormt olieraffinaderi, hvor alle Sydiraks olieledninger ender. Men efter at det er kommet frem, at Mærsk brugte yderst tvivlsomme forretningsmetoder for at få fingre i havnen. har Mærsk valgt at trække sig helt ud af Irak.
-Vi har vurderet, at sikkerhedssituationen ikke er god nok. Når den forbedres, vil vi tage stilling til vores fremtidige forretningssamarbejde med landet, siger en yderst tavs pressechef i A.P.Møller, Peter Beck-Bang til Arbejderen.
I sidste uge indgik Mærsk og det irakiske transportministerium et kompromis om den vigtige havn: Mærsk opgav at gøre krav på 20 millioner kroner for at drive havnen - til gengæld droppede Iraks transportministerium en krav mod Mærsk.
Hvad det irakiske ministerium havde på Mærsk, vil man ikke rykke ud med fra hovedkontoret på Esplanaden.
- Der var ikke tale om et kompromis, men en aftale. Jeg kan ikke fortælle, hvad det irakiske krav mod os omhandlede. Jeg er glad for, at retten har slået fast, at vi fortsat kan lave forretninger i Irak, svarer Peter Beck-Bang.
Han vil ikke kommentere på, om det irakiske transportministerium har stillet krav om, at A.P.Møller Mærsk ikke længere er velkomne til at lave forretninger i Irak.
Det er ellers en oplagt tanke, efter at der er sat lys på selskabets forretningsmetoder: Det hastede nemlig med at få fingre i havnen. Mærsk vidste godt, at det var et spørgsmål om tid, hvornår USA måtte overlade kontrollen over pengekassen til genopbygning til irakerne selv. Derfor gik Mærsk igang med at drive og bygge havnen med en kontrakt, som selskabet formentlig vidste ikke var gyldig.
Mærsk` kontrakt på havnen var, ifølge dagbladet Information, underskrevet af en underordnet officer i det amerikanske forsvar, som ikke havde nogen bemyndigelse til at indgå sådan en aftale.
Den måde at drive forretning på, har fået den amerikanske topembedsmand, Frank Willis, fra besættelsesmagtens civile administration (CPA) til at betegne Mærsk som 'en kolonimagt'.
Den tvivlsomme kontrakt forhindrede ikke A.P.Møller-Mærsk i at tjene fedt på havnen: Mærsk opkrævede hver dag et honorar på 90.000 kroner for at stå for havnedriften. Samtidig beholdt selskabet 93 procent af havneafgifterne.