Velfærdskommissionen har i sine forberedende rapporter skelet meget til den svenske pensionsmodel. Og faktisk har regeringen i al stilhed gennemført en er et af de centrale elementer i denne model: Opsat pension

Loven om opsat pension blev vedtaget i Folketinget med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer den 22. april 2004, og sat i værk allerede 1. juli samme år.
Loven indebærer, at ældre, der trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, kan få udskudt folkepensionen mod til gengæld at få udbetalt et højere beløb, når personerne overgår til folkepension.
Oppositionen kritiserede dengang forslaget for dets 'mattheus-effekt',, med henvisning til bibelcitatet om 'dem, der har, skal mere gives...'. Og Opsat Pension betyder da også at dem der er slidt ned efter et hårdt arbejdsliv, eller som er arbejdsløse, ikke kan benytte muligheden, eller ikke har mulighed for at benytte sig af ordningen. Den kommer først og fremmest folke med høj uddannelse - og dem der i forvejen har store arbejdsmarkedspensioner -til gavn.
Regeringen henviste dengang til en meningsmåling, som viste at 36 procent af de adspurgte kunne tænke sig at udnytte ordningen. Det blev taget til indtægt for en bred folkelig interesse.
- Men indtil nu er det vist kun omkring 100 personer, der har søgt om opsat pension, så interessen kan åbenbart ligge et meget lille sted, oplyser Hanne Reintoft.
- Men det betyder ikke, at man sagtens kan tænke sig en udvidelse af den ordning, så man ender med at have en individuel pensionspulje, som man så selv må fordele over pensionsårene, vurderer Hanne Reintoft.