Velfærdskommissionen vil have efterlønnen udfaset og pensionsalderen hævet. Det rammer de nedslidte på arbejdsmarkedet utroligt hårdt, siger forsker

Det var en tilfreds direktør for Dansk Industri, der i går hørte formanden for regeringens Velfærdskommisssion, Torben M. Andersen, levere dødsstødet til efterlønsordningen. Den skal udfases fra 2009 og de næste 20 år frem, ved at forhøje efterlønsalderen med fire måneder for hvert år, der går.
Når der skal bruges 20 år, er det fordi pensionsalderen samtidig skal hæves. Med en måned per år fra 2013. Alt sammen for at beholde flere på arbejdsmarkedet, så arbejdsgiverne hele tiden har arbejdskraft nok at tage af.
De udslidte skal der også være plads til - på førtidspension, vel at mærke. Torben M. Andersen skyder på, at det vil dreje sig om cirka 20 procent af dem, der nu vælger at gå på efterløn. Der skulle altså blive 80 procent tilbage til arbejdsmarkedet.
Ud over den senere tilbagetrækning foreslår Velfærdskommissionen også op hævelse af den forlængede dagpengeret for 55-59-årige samt aktiveringsfritagelsen af de 58-59-årige.
Det er sød musik i Dansk Industris ører. Og Hans Skov Christensens opfordrer da også politikerne til at danse med på Velfærdskommissionens melodi. Men musikken klinger helt falsk for velfærdsforskeren Per H. Jensen, Lektor ved Aalborg Universitet, og medlem af Den Alternative Velfærdskommission.

Forkerte præmisser
-De tal bygger på helt fejlagtige præmisser, og jeg kunne godt tænke mig at give Torben M. Andersen et grundkursus i at fortolke
surveys. For det har han helt åbenlyst ikke forstand på, siger Per H. Jensen til Arbejderen.
-Velfærdskommissionens tal bygger på, at omkring 80 procent i en undersøgelse blandt efterlønnere har sagt ja til, at de har trukket sig frivilligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Men der er i mange tilfælde tale om frivillig tvang. Et kvalificeret gæt er, at omkring 60 procent er tvunget på efterløn, vurderer Per H. Jensen.
Det bygger han på, at omkring 60 procent af efterlønnerne går på efterløn allerede som 60-årige, selv om det er en dårlig forretning økonomisk set. Man går derved glip af den skattefri præmie, der er indbygget i efterlønsreformen, hvis man bliver på arbejdsmarkedet til man er 62 år.
- Derfor kan man regne med at disse 60 procent reelt er tvunget ud af arbejdsmarkedet. På den led virker efterlønsreformen, hvad der jo også bekræftes af de tal, der netop er offentliggjort, siger Per H. Jensen.

Færre ældre i job
Faktisk kan en afskaffelse af efterlønsordningen betyde færre ældre på arbejdsmarkedet, advarer forskeren.
- Jeg har netop fået lavet en særkørsel, hos Danmarks Statistik, som klar viser, at folk der går på efterløn som 60-årige, har været hyppigere og mere langvarigt syge i de foregående fem år. Mange af dem har bidt tænderne sammen til de nåede efterlønsalderen. Uden efterlønnen vil de slippe taget i arbejdsmarkedet langt tidligere. Jeg vurderer, at efterlønsordningen faktisk er en væsentlig årsag til, at vi har et rekordstort antal 55-59-årige ude på arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.
Men den største fejl Velfærdskommissionen begår, er at se helt bort fra de ikke-økonomiske incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet, mener Per H. Jensen.
- Hvis arbejdet er interessant og spændende, og i det mindste ikke slider en ned, hverken fysisk eller psykisk, så¬kan du få folk til at blive på arbejdsmarkedet meget længere. Så behøver du ikke afskaffe efterlønnen eller hæve pensionsalderen.
- Efterlønnen blev jo blandt andet indført, fordi mange ufaglærte simpelt hen døde eller blev uhelbredeligt syge, før de som 67-årige kunne nye den folkepension, de have betalt til over skatterne hele deres liv. Det de gør nu, er at rulle tiden tilbage. Det er ikke velfærd for fremtiden, siger Per H. Jensen.

Det siger de
Det er rendyrket borgerlig ideologi: Tag fra de fattige og giv til de rige. Og det forslag kommer netop samtidig med, at Socialforskningsinstituttet fortæller, at de svageste - især de hjemløse og fattige familier, der lever på kontanthjælp eller starthjælp - har fået det værre de seneste fire år.
Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F (om de skattepolitiske anbefalinger)

Når vi i fremtiden lever længere, og der bliver færre unge, er det rimeligt, at vi alle bruger lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg forslaget om en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger, er fornuftigt.
Hans Jensen, formand for LO

Det er ikke ædrueligt at basere politiske anbefalinger på tvivlsomme fremskrivninger til 2041. Ingen kunne i 1970 sige noget fornuftigt om dagens samfund. Ingen kan i dag forudse økonomien i 2041. Det er at reducere politik til spåmandskunst.
Jørgen Arbo Bæhr, Enhedslisten

Kommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet; men den har overset det vigtigste, at vi mangler arbejdspladser - mindst 250.000 -for at skabe fuld beskæftigelse.
Den Alternative Velfærdskommission

Et længere arbejdsliv kræver, at virksomhederne i langt højere grad end i dag, fokuserer på at skabe et godt arbejdsmiljø. I NNF vil vi følge udviklingen meget tæt. Vi vil holde øje med, om vores medlemmer i højere grad bliver nedslidte af de flere år på arbejdsmarkedet. Vi skal sikre, at det gode arbejdsliv kommer i højsædet.
Ole Wehlast, forbundsformand NNF