Hvis du skal flygte fra dit hjemland, så find et andet land end Danmark, der er mest fedtet med hjælp
Danmarks flygtninge har langt mindre penge at klare sig for, end flygtninge der bor i eksempelvis Italien og Storbritannien.
I de første syv år i Danmark har flygtningen kun 15 procent af, hvad en dansk industriarbejder i fuldtidsjob har til mad, tøj og fritid. I Italien og Storbritannien er tallet 22 procent. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der har regnet på, hvor mange penge har til forbrug når husleje og skat er trukket fra.
- Det kommer desværre ikke bag på mig at Danmark er helt i bund. Når vi lader de her mennesker bo i Danmark har vi en forpligtelse til at sikre dem et anstændigt økonomisk eksistensgrundlag. Jeg kender en familie med to voksne og to børn, der har 1500 kroner at leve for hver måned. Det betyder, at de er nødt til at jagte tilbudsvarer og kigge efter mad hvor holdbarhedsdatoen er overskredet. Al tid og energi går med at overleve, og så bliver der ikke tid til at finde arbejde og integrere sig. Man sidder fast, konstaterer socialrådgiver Flora Ghosh, der har lavet to undersøgelser af livet på starthjælp.
- Fattigdommen er et stort problem, fordi det ikke kun rammer mens familien er på starthjælp. Den bider sig fast. Familierne på starthjælp har ikke mulighed for at sende deres børn til fritidsaktiviteter. Det betyder, at børnene vokser op med en følelse af ikke at være med i fællesskabet. Derfor bliver det endnu sværere at integrere dem fremover, uddyber Flora Ghosh.
- Politikerne må tage konsekvensen af undersøgelsen og afskaffe starthjælpen. Den skaber ikke arbejde, men kun ulighed og mindreværd blandt de starthjælpsramte, fastslår Flora Ghosh.
Hun bakkes op af socialrådgiver, Mette Blauenfeldt, fra Starthjælps-netværket.
- Starthjælpen er en alvorlig reduktion af kontanthjælpen på cirka halvdelen før skat. Det er meget, når man tænker på at kontanthjælpen i forvejen er et minimum, supplerer socialrådgiver, Mette Blauenfeldt, der er aktiv i Starthjælps-netværket.
Netværket arbejder i øjeblikket med at rejse penge til at rejse en retssag som skal afgøre fast om det er lovligt at diskriminere starthjælpsmodtagere i forhold til arbejdsløse på kontanthjælp. Desuden forsøger netværket, at få penge til at lave undersøgelse af hvad starthjælpen har haft af betydning for integrationen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278