Nye stramninger af retten til at få dansk statsborgerskab gør det reelt umuligt for de svageste flygtninge at få rettigheder i Danmark

- En flygtning der ikke er i stand til at lære godt nok dansk, fordi han er skadet af krigstraumer eller tortur, vil reelt ikke kunne blive dansk statsborger og dermed opnå de samme rettigheder som danskere. Vi synes, det er fornuftigt at kunne tale dansk, men nogle torturofre har så svært ved at koncentrere sig, at de ikke er i stand til at lære sproget.
Sådan lyder reaktionen fra Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre på den nye aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået.
Aftalen betyder, at det fremover bliver langt sværere at få dansk statsborgerskab, ikke mindst for flygtninge, som ofte har svære krigstraumer med sig. Uden statsborgerskab får de ingen stemmeret til folketingsvalg og ingen ligeværdig beskyttelse af den enkeltes rettigheder.
Fremover skal ansøgere have arbejdet i fire ud af fem år, før de kan søge dansk statsborgerskab. De skal have en ren straffeattest og kravene til at kunne tale dansk skærpes til 8.-9.klassesniveau. Og ansøgerne skal bestå en særlig indfødsrets-test med spørgsmål om danske samfundsforhold og dansk historie.
- Kravet om, at ansøgerne skal have været selvforsørgende i fire ud af de sidste fem år vækker minder om dengang, vi havde et samfund, hvor fattigfolk ikke kunne få stemmeret i Danmark. Forsørgelseskravet rammer endnu hårdere i en tid, hvor der er stor arbejdsløshed blandt flygtninge og indvandrere, konstaterer Tue Magnussen.
Hidtil har flygtninge, der er smadret af krig eller tortur, kunnet få dispensation fra det nuværende sprogkrav. Det skal være slut nu, mener regeringen og Dansk Folkeparti: Dispensationskravet droppes i en fodnote i aftalen.
Aftalen er skrevet som et cirkulære. Det betyder, at den ikke behøver at blive godkendt i Folketinget. I stedet kan integrationsministeren nøjes med at sende et dekret ud til landets kommuner.
Cirkulæret trådte i kraft i går. Derfor rammer det også de flygtninge, som er igang med at søge statsborgerskab efter den ordning, som gjaldt for få dage siden. I denne uge vil de mange indvandrere, der indtil nu har gjort alt hvad regeringen kræver om og knoklet løs på sprogskolerne med at lære dansk, blive skuffede når de går til prøve i dansk to og alligevel ikke vil kunne få dansk statsborgerskab.
Med de nye stramninger er Danmark det land blandt de 15 'gamle' EU-lande der - kun overgået af Holland - har den strammeste lovgivning, fastslår Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, der har sammenlignet reglerne.