Ungdomsklasser får ikke flere unge til at starte på en ungdomsuddannelse, mener Efterskole-foreningen. Det er ellers regeringens mål

Regeringens erklærede mål med at erstatte de nuværende 10. klasser med ungdomsklasser er at lette overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det skulle få flere unge til at gå i gang med en uddannelse efter folkeskolen.
Det mål opfylder regeringens udspil til skolereform ikke, lyder det fra 600 efterskolelærere, som søndag var samlet i Vejle for at diskutere forslaget. 181 efterskoler ud af 251 var repræsenteret.
Efterskoleforeningen kalder regeringens udspil for uegnet, fordi de nye ungdomsklasser alene er målrettet erhvervsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler. Det vil ikke længere være et tilbud til alle og svigter derved de elever, der overvejer en gymnasieuddannelse.
'Konsekvensen vil blive færre elever i de gymnasiale uddannelser, lavere uddannelsesniveau i samfundet og en yderligere skævvridning af Danmark uddannelsesmæssigt, fordi regeringens udspil helt ser bort fra de gode erfaringer efterskolernes 10. klasse og 10. klasse centrene har med at få de unge videre i uddannelsesforløb', hedder det i en udtalelse fra mødet.
De gode erfaringer, der hentydes til, viser, at unge der har taget 10. klasse, enten i folkeskolen eller på en efterskole, kommer hurtigere igennem en ungdomsuddannelse. De har færre uddannelsesskift og de scorer generelt højere karakterer end deres klassekammerater, som kommer direkte fra 9. klasse.
- Vi vil gerne i dialog med ministeren i håb om at kunne påvirke processen, så de unge stadig kan få det optimale ud af et efterskoleophold. Og vi medvirker gerne til at sikre en bedre brobygning til ungdomsuddannelserne, siger Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen til Arbejderen.
Forligskredsen omkring folkeskolen har været indkaldt til de første forhandlingerne om en reform af folkeskolen. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har udtrykt skepsis i forhold til planerne om en ungdomsklasse i den nuværende form.

Ungdomsklassen bygges op af to moduler á 20 ugers varighed. Eleverne kan tage enten det ene eller begge moduler. På hvert modul foregår der almindelig undervisning kombineret med fem-ti ugers brobygning på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Der kan også indlægges praktik.