Det er socialrådgiverne ude i kommunerne, der dagligt skal se de fattige i øjnene og forholde sig til anmodning om hjælp til penicillin til deres børn eller til elregningen

Når kontanthjælpen ikke slår til, må de arbejdsløse på kommunen med hatten i hånden for at bede om hjælp til dagligdags ting.
Det sker oftere og oftere.
- Loven slår fast, at kommunerne kun må give tilskud til uforudsete udgifter. Det er en elregning ikke. Men virkeligheden er ikke desto mindre, at sagsbehandlerne i stigende grad må tage stilling til borgere, der ikke kan få deres kontanthjælp til at række, og beder om hjælp til at betale husleje,el, varme og vand. Udgifter der er en forudsætning for overhovedet at kunne beholde sin bolig, fortæller Linda Nielsen, faglig leder af Haslev Kommunes socialforvaltning.
2/3 af de vestsjællandske kommuners enkelttilskud til arbejdsløse var netop til at dække bolig-udgifter.

Undtagelsesparagraf
Loven giver socialrådgiverne mulighed for - undtagelsesvis - at give støtte til eksempelvis en elregning. I praksis er det undtagelses-paragraffen, som socialrådgiverne benytter oftest. Derfor er det absurd, når politikerne kræver, at loven skal følges stringent.
- Socialrådgiverne er i klemme: På den ene side står de overfor borgere, der bliver mere og mere pressede. Vi skal huske på, at det er folks forsørgelsesgrundlag, der er på spil. Flere og flere er virkelig desperate, fordi de ikke kan få pengene til at række. På den anden side står politikerne med krav om, at de sociale budgetter skal bringes ned og at loven skal bruges til det yderste, fortæller Linda Nielsen.
Hun lægger ikke skjul på, at det kan være psykisk hårdt for socialrådgiverne at skulle give afslag på enkeltydelser.
- Mange gange kan vi godt se, at den enkelte har problemer. Vi kan jo også se, at de arbejdsløses købekraft falder, mens den stiger i resten af samfundet. Hvis en kommune er for rundhåndet med ekstra-tilskuddene til de arbejdsløse, kan staten skære i sit tilskud til kommunens sociale ydelser til eksempelvis kontanthjælp. Udgangspunktet er, at staten betaler halvdelen af en kommunes udgifter til kontanthjælp, siger Linda Nielsen.

Løftet pegefinger
To gange - i 2002 og i 2005 - har Vestsjællands Amts Sociale Nævn undersøgt amtets kommunale socialforvaltninger.
Begge gange er pegefingeren blevet løftet fordi kommunen har været for blødsødne overfor de fattige arbejdsløse og udbetalt for mange enkeltydelser.
- Jeg er bekymret for, at menneskesynet ude i socialforvaltningerne vil ændre sig, når staten kontrollerer om kommunerne kontrollerer borgerne ordentligt. Det ændrer på vores måde at se borgeren på, og vi risikerer, at vi ikke længere tager udgangspunkt i den enkeltes livssitutation, forklarer Linda Nielsen.