Når der mangler penge først på måneden, siger det sig selv, at der er underskud sidst på måneden, konstaterer Dansk Flygtningehjælp

Det lyder ellers godt med en 'starthjælp' der skal sikre, at nye danskere skal komme godt fra start.
Men virkeligheden for familierne på starthjælp er den stik modsatte: Starthjælpen betyder at flygtninge og familiesammenførte ikke har råd til sociale aktiviteter, og forhindrer at der bliver skabt de netværk som er så vigtige for at få et arbejde.
Familier på starthjælp lever for mellem 56 og 73 procent af Forbrugerinformationens discountbudget, som er en slags minimum for hvor meget det mindst koster at leve for i dagens Danmark.
- Det siger sig selv, at hvis der mangler penge til at få bare et minimums-husholdningsbudget til at hænge sammen, ja så ser det helt sort ud sidst på måneden, siger Bente Bondebjerg fra Dansk Flygtningehjælp.
For disse familier er det en kamp at få dagligdagen til at hænge sammen. Forældrene sparer på sig selv, så børnenes madpakker kommer til at ligne de andre børns i skolen og børnehaven. Der købes ikke nyt tøj og nye møbler. Der købes ind i genbrugsforretninger og fiskes i containere.
For Dansk Flygtninghjælp er løsningen klar:
- Starthjælpen skal afskaffes. Den skaffer ikke flere i arbejde, men flere fattige. Dermed gør starthjælpen det endnu sværere for de nye danskere at blive integrerede. Vi har endnu ikke set noget bevis for, at lavere sociale ydelser sikrer mennesker arbejde eller uddannelse. Det var ellers regeringens hovedargument for at indføre starthjælpen, fastslår Bente Bondebjerg.