Fagbevægelsen er tvunget til at tage bestik af, at medlemmernes holdninger og syn på både samfund og fagligt arbejde ændrer sig, siger lektor Morten Lassen, som står bag ny undersøgelse

I 1992 var 87 procent af LO`s medlemmer 'helt' eller 'delvis enige' i, at fagforeningerne er nødvendige for lønmodtagernes interesser.
Bare ti år senere var tallet faldet til 74 procent. Helt galt står det til, hvis man kigger på de unge under 25 år. Her svarer fire ud af ti, at de ikke kan se værdien ved at være medlem af en fagforening.
I samme periode steg antallet af medlemmer, der mener, at fagforeninger er direkte unødvendige fra fire til 11 procent.
Tallene stammer fra en netop offentliggjort undersøgelse foretaget for LO af Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, ved Aalborg Universitet.
- Udviklingen blandt LO-medlemmer ligger naturligt i slipstrømmen af samfundets generelle udvikling op gennem 1990`erne, hvor individualiseringen vinder frem og solidariteten sættes under pres. Men fagbevægelsen er tvunget til at tage bestik af undersøgelsen, fordi den klart dokumenterer, at medlemmernes holdninger og syn på både samfund og fagligt arbejde ændrer sig, siger lektor Morten Lassen, der har stået for undersøgelsen sammen med de to forskningsassistenter Rasmus Juul Møberg og Thomas Bay.
Jan Sylvest Andersen, faglig sekretær i 3F Transport, Logistik & Byg Århus, er enig i, at der er al mulig grund til at tage undersøgelsen alvorlig. Han kan sagtens genkende billedet af unge, der er svære at overbevise om nødvendigheden af at være medlem af en fagforening.
- Jeg tror, at færre melder sig ind i fagforeningen i dag, fordi det er lykkedes at bilde dem ind, at de kan klare sig selv. Den liberalistiske tankegang er slået igennem langt ind i fagbevægelsens potentielle medlemsmasse, siger han til Arbejderen.
- Men man skal heller ikke glemme, at der er mange, der er interesseret i at forplumre billedet. For eksempel fremstilles de Kristelige som om det også er en fagforening. Endelig mener jeg, at der i de senere år har kørt en massiv ideologisk kampagne mod fagbevægelsen, siger Jan Sylvest Andersen.
Han mener, at der lokalt i de enkelte fagforeninger gøres en kæmpe indsats med opsøgende arbejde på uddannelsessteder og arbejdspladser for at fortælle, hvad fagforeningen står for, og hvad den kan gøre for den enkelte. Alligevel afviser han ikke, at fagbevægelsen selv bærer en del af skylden for medlemsflugten.
- Tag konkret efterlønsdebatten. I stedet for at forsvare dem, der er blevet nedslidte, så hopper LO og Socialdemokraterne med på vognen om justeringer. Der er brug for en fagbevægelse og nogle partier, der tør markere sig på klare klassestandpunkter til forsvar for arbejderklassen og de svageste grupper i samfundet. Og så stå ved dem, mener Jan Sylvest Andersen.