14 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fortsat strid om arbejdsforhold

Fortsat strid om arbejdsforhold

Torsdag, 22. december, 2005, 00:00:00

Århus Spoveje går målrettet efter at indføre delte vagter til næste sommerkøreplan, mener fagforening

Et såkaldt stormøde i Århus Sporveje i sidste uge bragte ikke chaufførerne og ledelsen tættere på hinanden i striden om kommende arbejdsforhold.
Tvært imod blev stormødet stort set boykottet af chaufførerne, der kun mødte op med 10 til 12 mand ud af omkring 700.
- Det er jo en klar afvisning af ledelsen. Jeg kan ikke vurdere det på andre måder. Chaufførerne snakker meget om, hvordan de skal forholde sig til ledelsen og diskuterer aktioner, der ikke går ud over kunderne, siger Jan Nonboe, sektorformand i FOA, til Arbejderen.
Ledelsen i Århus Sporveje havde op til stormødet sendt informationer rundt til chaufførerne, hvor de blandt andet understregede, at det er vigtigt at chaufførerne kan planlægge deres fritid. Men Jan Nonboe kan ikke tage det alvorligt, at sporvejene vil indføre delte vagter og samtidig snakker om fritid.
Delte vagter har ikke været en del af FOA`s overenskomster siden 1989. Det medførte dengang, at det kommunale busselskab havde en gennemstrømning på mellem 200 og 300 chauffører om året.
Fagforeningen har endnu ikke modtaget en opsigelse af lokalaftalen på skrift, selv om ledelsen i Århus Sporveje har varslet en opsigelse. Direktør i Århus Sporveje, Torben Høyer, har meddelt, at hvis ikke chaufførerne og sporvejene finder frem til en ny lokalaftale, vil arbejdsvilkårene blive defineret ud fra den generelle overenskomst fra 1989.
Men sådan kan man ikke dele det op. Lokalaftalen i 1989 har nemlig fået status af overenskomst. Derfor er det tvilvsomt, om sporvejene kan frigøre sig fra lokalaftalen, mener FOA`s jurister.
Samtlige punkter i lokalaftalen, der bliver sagt op, vil blive en sag for en Faglig Voldgift, påpeger Jan Nonbo, derfor.
Ændringerne i ansættelsesforholdene skal, ifølge Århus Sporveje, træde i kraft den 23. april 2006 i forbindelse med sommerkøreplanen. Jan Nonboe er ikke i tvivl om, at delevagter bliver en del af sommerkøreplanen.
Konflikten mellem chaufførerne og ledelsen i Århus Sporveje startede tidligere på måneden, da ledelsen varslede opsigelse af samtlige aftaler. For at forbedre selskabet til fri konkurrence, vil ledelsen gennemtvinge besparelser på de ansattes løn og arbejdsforhold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. dec. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland