Over 30 år er der ikke sket markante forbedringer for blandt matroser, kokke, tjenere og slagteriarbejdere

Der er fortsat erhvervsgrupper i Danmark, der på grund af deres arbejde og sociale forhold lever langt farligere end andre. De risikerer i højere grad end andre en kortere levetid eller et liv med en nedsat funktion.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der lige har offentliggjort den fjerde temapublikation, der belyser sammenhængen mellem erhverv og dødelighed. Samlet dækker de fire publikationer en periode på 30 år.
Den aktuelle udgivelse dækker en periode på fem år fra 1996 til 2000. Trods samfundets høje levestandard viser statistikken blandt andet, at flere af de faggrupper der for 30 år siden havde en høj dødelighed, også har det i dag, konkluderer Danmarks Statistik.
Chefkonsulent i Danmarks Statistik, Otto Andersen, havde forventet, at der var sket et markant fald for alle gruppe i et moderne samfund som det danske. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod er den sociale slagside bevaret og i nogle tilfælde forøget, konkluderer chefen.
For mænd i arbejde er dødeligheden blandt matroser, kokke, tjenere og slagteriarbejdere høj. For kvinderne er dødeligheden høj blandt kokke, tjenere og rengørings- og køkkenarbejdere.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF sidder i en arbejdsgruppe, der har givet input til regeringen om arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010. I dette arbejde prioriterer forbundet færre arbejdsulykker, bedre psykisk arbejdsmiljø og sætter fokus på støj og muskel- og skeletbesvær.
- Der er lang vej til målet endnu, men vi har fået forbedret slagteriarbejdernes vilkår ved at sikre dem en bedre løn. Men markedet er presset af globaliseringen, og derfor bliver vilkårene på de danske arbejdspladser derefter. På enkelte virksomheder arbejder man i øjeblikket forsøgsvis på at afskaffe akkorden, siger forbundsformand Ole Wehlast.