´I bedste koloniherrestil har den danske olympiske komite bortdømt denne skiløber fra det kommende vinter-OL, fordi han i olympisk sammenhæng er tvunget til at være dansk statsborger og dermed underlagt de selvopfundne danske olympiske udtagelsesregler, som Grønland ingen indflydelse har på´
Under oversskriften 'Koloniherre Kai Holm & co.' skriver det grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen i Politiken til kulturminister Brian Mikkelsen:
'Lad mig udtrykke min dybe forundring over, at den danske olympiske komite har udelukket en grønlandske skiløber, som nu gennem mange år har slidt og slæbt for at kvalificere sig efter de internationale standarder til vinter-OL - og har nået sit mål - vel at mærke betalt af det grønlandske skiforbund.
I bedste koloniherrestil har den danske olympiske komite bortdømt denne skiløber fra det kommende vinter-OL, fordi han i olympisk sammenhæng er tvunget til at være dansk statsborger og dermed underlagt de selvopfundne danske olympiske udtagelsesregler, som Grønland ingen indflydelse har på.'
Han slutter sit indlæg:
'Nok er vi stadig danske statsborgere - men vi er ikke danskere. Vi har vores egen identitet, som vi gerne vil vise verden!'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278