I Aalborg driver Kirkens Korshær både en natvarmestue og en morgencafé. Her kan man overnatte eller få en bid brød. Vesti Nygaard er den daglige leder

Alle bliver som udgangspunkt hjulpet.
Manden, der udsteder ovennævnte garanti, er Visti Nygaard. Han har siden 1997 været leder af byarbejdet under Kirkens Korshær i Aalborg, der kun er en del af den private hjælpeorganisations vidt forgrenede arbejde.
- Står der én i døren til Korsgade 44 i Aalborg og siger: Jeg har ingen mad, ingen tøj og ingen steder at sove, så kan vi altid hjælpe, siger Visti Nygaard.
På adressen i Aalborg centrum finder man både Natvarmestuen og Morgencafeen. Førstnævnte giver, som navnet antyder, mulighed for en soveplads inden døre i stedet for at være overladt til en opgang eller til at sove under åben himmel. I Morgencafeen kan man få en kop varm kaffe og en bid brød, så der er lidt at klare sig igennem dagen på.
For det er der brug for, når man hører til blandt samfundets udstødte og har ondt i livet, forsikrer Visti Nygaard. Han ved godt, at en seng og en smule mad ikke kan ændre på den kendsgerning.
- Men her er også altid tid til en snak. Vi er hverken behandlere eller terapeuter, men hvis du vidste, hvordan en snak kan gøre underværker. Jeg har tit oplevet, at jeg i løbet af en time kun har sagt ja tre gange og en enkelt gang måske indføjet 'det må godt nok være hårdt'. Så ender det alligevel med at jeg får et tak til sidst, forklarer bylederen.

De små sejre
Som ikke-behandlere blander de ansatte og frivillige i Kirkens Korshær sig ikke direkte i, hvad brugerne gør med deres liv.
- Vi har selvfølgelig en holdning til det, men det vil ikke hjælpe, at jeg foreslår en bruger at gå på antabus eller en anden at søge psykiatrisk hjælp. Det skal komme fra personen selv, ellers bliver det ikke til noget, lyder Visti Nygaards erfaringer.
Derfor hører det med til nogle af de allerbedste oplevelser, når en bruger i løbet af en sommerlejr bliver motiveret til at starte en antabus-kur.
- Det kan godt være, at pågældende kun er fri af sit misbrug i 14 dage. Det kan også være, at det bliver en længere periode på 14 uger. Uanset hvad så er det min holdning, at det, der er gået godt, vender ikke skidt tilbage.

De nye brugere
På spørgsmålet om brugergruppen har ændret sig, i den tid Visti Nygaard har arbejdet i Aalborg, lyder det uden tøven, at gruppen af enlige forsørge med ondt i økonomien helt tydeligt er vokset.
- Og så ser vi næsten ingen 'rene' alkoholikere mere. I dag er det blandingsmisbrugere. Og så ser vi alt for mange psykisk syge, hvoraf nogle også har misbrugsproblemer. Den gruppe bliver der slet ikke taget hånd om. Det er desværre sådan, at en psykisk syg skal have gjort skade på sig selv eller andre før der bliver grebet ind fra det offentliges side, siger en tydelig fortørnet Visti Nygaard.
Det kan være hårdt at møde mennesker hver dag, der har ondt i livet på den ene eller anden måde. Visti Nygaard holder på, at man ikke må have ondt af det med brugerne, men må alligevel indrømme at arbejdet til tider kan være opslidende rent følelsesmæssigt.
- Det værste er, når man hører om en bruger, der er død. Det kan være en bruger, der for ganske nylig er vendt tilbage til byen efter overstået behandlingsforløb. Man har mødt ham på gaden i god form og sikkert med alle drømmene om et nyt og bedre liv. Så går der fjorten dage og han er død af en overdosis. Der var kun det gamle miljø at falde tilbage på, lyder det eftertænksomt.
- Men det er næsten endnu værre, når man så er med til begravelsen og ser, at de eneste deltagere er os fra Kirkens Korshær - det gør ondt, siger Visti Nygaard nu næsten hviskende.

slå ørerne ud og åbn øjnene
Til sidst runder vi den aktuelle debat om fattigdom og ulighed i Danmark.
- Det er jo politikerne på Christiansborg, vi først og fremmest skal have fat på. Og vi forsøger da også via forskellige foraer, som eksempelvis Rådet for Socialt Udsatte, at give vores erfaringer og meninger til kende. Men vi må desværre konstatere, at politikerne ikke lytter nok til de meldinger, frivillig-organisationerne kommer med. Det er dybt beklageligt og især da Socialministeren tilsyneladende ikke fatter, hvordan det står til.
Visti Nygaard vil gerne have besøg af Socialministeren, så hun ved selvsyn kan møde brugerne i Korsgade 44 og der igennem måske få en forståelse for deres situation.
- Med de seneste års drastiske nedskæringer i kontanthjælpen, så er jeg ikke i tvivl om, hvorfor vi får flere brugere. Der er for mange, der lever på et eksistensminimum og derfor bliver kulturelt og socialt isoleret. Det burde slev politikere kunne forstå. Med det velfærdssamfund, vi lever i med forbruget i top - kunne vi så ikke få de sidste med, lyder en sidste appel fra Visti Nygaard.