Hos Danmarks største private hjælpe-organisation, Kirkens Korshær, har Annemarie Krogh stiftet bekendtskab med både hjemløse, psykisk syge, misbrugere og andre marginaliserede grupper

Et gabende tomt køleskab.
Det har Annemarie Krogh stået og stirret ind i, da hun sidst på måneden var på besøg hjemme hos en enlig mor.
- Det var en rystende oplevelse, siger Annemarie Krogh, der tydeligvis har svært ved at finde ord for den følelse af afmagt, det umiddelbart bragte hende i.
- I sådan en situation kan jeg være med til at sørge for, at der kommer mad i køleskabet, indtil der igen er penge på bankkontoen.
Med godt fem år på bagen som assistent i Kirkens Korshær i Aalborg er hun ellers blevet vant til lidt af hvert. Her har Annemarie Krogh stiftet bekendtskab med hjemløse, psykisk syge, misbrugere og andre af de brugergrupper, som har svært ved at finde en plads i samfundet, og som efter hendes opfattelse bliver mere og mere marginaliseret. Det indbefatter et stigende antal enlige forsørgere.

Fattigere enlige forsørgere
Midt i den aktuelle debat om fattigdom og ulighed i vores samfund giver Annemarie Krogh gerne sit besyv med.
Gruppen af enlige forsørgere, som hun har lært at kende gennem det private hjælpearbejde, har tydeligvis fået færre penge at gøre godt med. De fleste har været på kontanthjælp i årevis, og tilbagemeldingerne fra dem selv lyder, at når de faste udgifter er betalt, er der ikke penge nok tilbage til helt basale nødvendigheder som mad og tøj.
Så mens andre i denne tid har svært ved at finde tid til at købe alle julegaverne, så er det helt andre og langt alvorligere problemer, de enlige mødre og fædre slås med, garanterer Annemarie Krogh.
- Deres situation forværres af, at nogen har været nødt til at flytte til en billigere bolig. I den forbindelse har de måttet optage lån. De har måske en gammel gæld i forvejen, som de betaler af på, og sådan forstærkes gældsspiralen. Den situation er svær at vende, forklarer Korshærs-assistenten
Annemarie Krogh peger konkret på, at de ændrede regler for at få boligydelse samt kontanthjælpsloftet har forværret situationen for mange.

social isolation
Et er den direkte økonomiske nød, som Annemarie Krogh møder dagligt. Noget andet er den sociale nød, fattigdommen fører med sig.
- Kendetegnende for de her enlige forsørgere er, at de også er temmelig isoleret socialt set. De har ingen eller kun et spinkelt netværk. Det er desværre en arv, forsørgerne er godt i gang med at sende videre til deres børn, siger en tydelig indigneret Annemarie Krogh.
Med et rådighedsbeløb på under 2.000 kroner om måneden, og nogle gange mindre, er der nemlig heller ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold, svømning eller gymnastik sammen med jævnaldrende børn. Og en tur i biografen med klassekammeraterne er som at vinde i Lotto.
- Derfor oplever vi da også, at børnene er utroligt glade for de aktiviteter, som vi stabler på benene for familierne, konstaterer Annemarie Krogh.

Skaber traditioner
Hun nævner en bred vifte af tilbud, som Kirkens Korshær i Aalborg efterhånden kan byde på.
Der arrangeres sommerlejr, hygge-kom-sammen én gang om måneden, hvor der bliver klippe/klistret, bagt eller lavet bolsjer. Der bliver arrangeret udflugter til Fårup Sommerland, ture til strand eller skov, museumsbesøg og helt aktuelt arrangeret juletræsfest.
- Der er mere end 200 tilmeldt juletræsfesten den 28. december. Det er rekord. Vi ved, at det er en af de traditioner, vi har været med til at bringe ind i børnefamilierne.
Annemarie Krogh er overbevist om, at traditioner er vigtige i alle familier. Det ved de enlige forsørgere godt selv, men de magter ikke at bygge traditionerne op. Og nok så afgørende - de har mange gange heller ikke nogen at bygge traditionerne op sammen med. Venner og familie står sjældent i kø.
- Med nogle af de tilbagevendende begivenheder er vi med til at bygge nogle traditioner op og på den måde også med til at skabe forudsætningerne for at opbygge nye netværk mellem mennesker i samme situation. Indtil det sker, hvis det sker, er ansatte og frivillige i Kirkens Korshær mange gange netværket.

Børnehjørnet
Børnefamilier i økonomisk og social nød gør alt for at skjule deres elendighed. De holder facaden og lader ud ad til, som om alt er i den skønneste orden.
Derfor er det heller ikke gennem traditionelt opsøgende arbejde, at Annemarie Krogh i løbet af de sidste fem år har fået tæt kontakt til omkring 40 børnefamilier. Her har Børnehjørnet vist sig at spille en ikke ubetydelig rolle. Børnehjørnet er en alternativ genbrugsbutik, som har specialiseret sig i brugt børnetøj.
- Her kommer alle mulige mennesker, og vi kan da heller ikke umiddelbart se på dem, der træder ind af døren, at her kommer én med problemer. Men det at komme og købe brugt børnetøj har vist sig at være en kærkommen anledning til en diskret henvendelse om hjælp, forklarer Annemarie Krogh.
Børnehjørnet kan nemlig byde på andet end godt og billigt børnetøj. I den fjerneste ende af de lyse lokaler, placeret i centrum af Aalborg, er der indrettet et legehjørne til børn og en café. Døren er altid åben, og her kan enlige mødre og fædre træffe Annemarie Krogh hver tirsdag og torsdag til en uforpligtende snak over en kop kaffe og en småkage.

En bisidders betydning
Annemarie Krogh er ofte blevet forbavset over, hvor stor betydning det har, at hun alene giver sig tid til at lytte og høre på, hvad der bliver sagt.
Kan snak alene ikke gøre det, er det op til brugerne at sætte dagsorden for, hvad der så skal til. Men Annemarie Krogh har altid mulighed for at sætte hælene i.
- Jeg bliver tit spurgt, om jeg vil tage med til forældremøder på skolen eller i børnehaven. Jeg er med ved læge- og hospitalsbesøg. Andre gange er jeg bisidder ved møder med den kommunale sagsbehandler. Eller jeg forbereder et møde med sagsbehandleren sammen med brugeren.
Det er tydeligt, at Annemarie Krogh kun nødigt kritiserer sine tidligere kolleger i det offentlige system. Hun mener generelt, de gør et kæmpe stort arbejde med de arbejdsbetingelser, de nu engang bydes.
- Men samtidig må jeg sige, at jeg tit har oplevet, hvordan der bliver talt ned til vores brugere. Og det er beskæmmende at opdage, hvordan en bruger først bliver taget alvorligt, hvis jeg sidder ved siden af. Jeg blander mig sjældent direkte. De fleste gange er min blotte tilstedeværelse nok til, at brugerne får den hjælp, de reelt har krav på.

Fra kommunal til privat
Arbejdet ved Kirkens Korshær blandt misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper kan være hårdt og til tider temmelig deprimerende, indrømmer Annemarie Krogh.
Hun har dog aldrig fortrudt, at hun efter 23 år som kommunal sagsbehandler skiftede job til Danmarks største private hjælpeorganisation.
- Jeg tænker over det hver dag, jeg går på arbejde. Det betyder meget for mig, at vi arbejder ud fra et formuleret menneskesyn om, at alle skal behandles ligeværdigt og med respekt. Vi skal tage udgangspunkt i det positive i de mennesker, vi kommer i kontakt med.
- Som kommunal sagsbehandler er det lovgivningen, der sætter rammerne for dit arbejde. Sagsbehandleren har både en udøvende og kontrollerende rolle som del af den offentlige myndighed. Man kan vel sige, at hvor vi i Kirkens Korshær bevæger os indenfor 'kan-området', så befinder kommunerne sig i en 'skal-rolle', siger den 54-årige socialrådgiver.
Endelig har tiden en meget stor betydning for, om man går hjem med dårlig samvittighed hver dag eller ej, påpeger hun.
- I det kommunale system er man underlagt en masse krav om journalskrivning og anden form for administration. Det er vi ikke i Kirkens Korshær. Folk henvender sig anonymt, og vi går ikke og kontrollerer folk. Her skal man ikke skamme sig over at komme og bede om hjælp, og vi har ingen grund til at tro, at folk henvender sig om hjælp for at snyde sig til lidt ekstra goder, slutter Annemarie Krogh.