Igennem næsten 30 år er den økonomiske og sociale ulighed vokset. Især de sidste ti år har udviklingen taget fart

Skellet mellem rig og fattig vokser i Danmark.
- Det er der egentlig ikke så meget nyt i, lyder den nøgterne konstatering fra Finn Kenneth Hansen, forskningschef i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og én af forfatterne af Den Sociale Årsrapport 2005.
Når CASA i denne årsrapport har valgt alligevel at gøre en del ud af spørgsmålet, så skal det ses i sammenhæng med, at socialministeren offentligt har talt varmt for ulighed blandt befolkningen. Finn Kenneth Hansen understreger, at uanset hvilken holdning man måtte have til lighed/ulighed, kan man konstatere, ved at se på den disponible indkomst (de samlede indkomster minus skat), at der igennem 90`erne er sket en udvikling i retning af større ulighed.
Indkomstfordelingen er senest gjort op i 2003. Kigger man på den disponible indkomst for de 25-59 årige i perioden 1995 frem til 2003, så viser det sig, at den faldt med 0,1 procent i gennemsnit om året for de ti procent af befolkningen, der har de laveste indkomster. I denne gruppe befinder sig ikke overraskende kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og personer med en stor forsørgerbyrde. Til sammenligning oplevede de ti procent med de højeste indkomster en stigning på 2,7 procent årligt.
Omregnet i 2003-priser svarer det til, at lavindkomstgruppen i 2003 gennemsnitligt havde 300 kroner mindre til sig selv om året end i 1995, mens gruppen i den anden ende af indkomstskalaen i gennemsnit havde 64.400 kroner mere i 2003 set i forhold til 1995.
- Der er tale om et brud med de foregående 10-15 år, hvor den indkomstmæssige ulighed stort set har været faldende eller konstant, og der er flere forklaringer på udviklingen. Kapitalindkomsterne tilfalder i høj grad de rigeste, og der bliver ført en skattepolitik, som primært kommer folk med mellem og høje indkomster til gode. Endelig har indkomstudviklingen for folk på overførselsindkomster været mindre end lønudviklingen, siger Finn Kenneth Hansen til Arbejderen.
Uligheden er ikke blevet mindre med den nuværende regerings skattestop og direkte nedskæringer i kontanthjælpen. Endelig har et eksplosivt boligmarked med stigende kapitalgevinster for en del boligejere, specielt i Københavnsområdet, gjort sit til at øge skellet mellem rig og fattig.
Af rapporten kan man se, at den økonomiske og sociale ulighed især viser sig mellem dem der har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og er selvforsørgende, og dem der har en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Eller sagt på en anden måde den stigende marginalisering og udstødning har været den væsentligste årsag til, at uligheden er steget, slutter Finn Kenneth Hansen.
Ifølge CASA-rapporten er 900.000 helårspersoner på offentlig forsørgelse.