Det er en menneskeret at lave kollektive aftaler. Derfor bør fagbevægelsen fortsætte som hidtil, mener klubformand

Eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked er i strid med menneskerettighederne.
Det afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i går.
Dermed har domstolen givet den kristelige fagbevægelse og Danmarks såkaldte Frie Fagforening medhold i, at ansatte kan stå uden for en fagforening på arbejdspladsen uden at blive fyret. Sagen blev rejst på vegne af to danskere, der følte sig tvunget ind i SiD, det nuværende 3F, for ti år siden.
Det var dog ikke en afgørelse i enighed. Fem af de 17 dommere har afgivet mindretalsudtalelser. To af de fem, blandt andet den danske dommer Peer Lorenzen, mener ikke, at nogen af de to klagere burde have haft medhold.
Formanden for Stilladsklubben i Århus, Thorkil Jansen, mener, at fagbevægelsen skal fortsætte som hidtil og holde fast i retten til kollektiv organisering.
- Vi har ret til kollektive aftaler. En del af denne ret er også, at når vi laver aftaler, gælder de for alle. Det er en menneskeret at organisere sig kollektivt, siger han til Arbejderen.
Et eventuelt forbud mod at indgå eksklusivaftaler vil først og fremmest gå ud over små og uorganiserede arbejdspladser, påpeger han.
- I stilladsbranchen er vi sådan set ligeglade med eksklusivaftaler, for her kommer man ikke ind, hvis man ikke er i fagforening, siger Thorkil Jansen.
I 3F er der skuffelse over dommen. Per Christensen, forbundssekretær i 3F, påpeger, at det især vil blive sværere at holde øje med østeuropæisk arbejdskraft.
- Skal de østeuropæere, som arbejder i Danmark, sikres løn på danske vilkår, må fagforeningerne kæmpe sig til det, og her er eksklusivaftaler nøglen til at sørge for, at overenskomsterne efterfølgende bliver afholdt, siger han.