Københavns Kommune måtte sidste år takke nej til 222 almene lejeboliger, selvom der står 350 desperate borgere på kommunens boligsociale venteliste

Nye tal fra Københavns Kommune, som Arbejderen er i besiddelse af, viser at kommunen er nødt til at sige nej tak til almene lejeboliger, fordi de er for dyre for de familier og enlige, der står på den boligsociale venteliste.
>Kommunen måtte sidste år takke nej til 222 almene lejeboliger, selvom der står 350 borgere på den boligsociale venteliste.
Der er meget strenge krav for at komme på den boligsociale venteliste. Man skal sættes på listen af sit socialkontor. Det er ikke nok at have bolignød som et problem - man skal også have sociale problemer.
- I dag har vi anvisningsret til én tredjedel af de almennyttige boligselskabers ledige lejligheder. Nogle af dem er alt for dyre. 60 procent af de borgere, der står på den boligsociale venteliste, er på kontanthjælp. Derfor har vi været nødt til at afvise cirka 15 procent af de almene lejeboliger, vi får tilbudt, siger socialborgmester Mikkel Warming til Arbejderen.
At de høje huslejer er et problem for kontanthjælpsmodtagere bekræftes af flere boligselskaber. De melder om, at flere og flere bliver sat på gaden, og det går i stigende grad ud over børnefamilier.
- Kontanthjælpsloftet har betydet, at mange i dag har op mod 3.000 kroner mindre om måneden til husleje, end de havde for blot et par år siden, siger Jesper Nygård til DR København. Han er chef i et af hovedstadens store boligselskaber, KAB.
En del af løsningen på boligproblemet er, at kommunen også får anvisningsret til ledige private lejeboliger, mener Mikkel Warming.
- Det vil give flere billige boliger og modvirke opdelingen af byen i rige og fattige områder. Derfor vil Enhedslisten inden længe stille forslag i Borgerrepræsentationen og på Christiansborg om, at kommunerne får mulighed for at anvise borgere på den boligsociale venteliste til private lejeboliger, siger socialborgmesteren.
Kommunerne har i dag ikke ret til at reservere privat lejebyggeri til samfundets svageste - kommunerne kan kun spørge de private om lov, og skal desuden betale 30.000 kroner for at få lejligheden. Det er i praksis kun sket i 13 tilfælde siden 1999 - i hele landet.
Hele situationen er ikke blevet nemmere af regeringens boligpolitik. I 2005 var der på papiret afsat 190 millioner kroner til at bygge privat boligbyggeri - men der blev kun uddelt 19 millioner kroner til to projekter, et i Ørestaden og et i Sorø. De private investorer vil nemlig hellere bygge luksuslejligheder, hvor profitterne er meget større, end lejebyggeri til almindelige mennesker.
- Det er en skandale, der viser at regeringens boligpolitik har spillet fallit. I stedet for at støtte at private storentreprenører kan score kassen, burde regeringen hellere støtte at kommunerne kan sætte gang i byggeriet af almene boliger, opfordrer Mikkel Warming.