Hvor er Socialdemokraternes aftryk i aftalen? De er reelt reduceret til får, der end ikke evner at bræge, mener formand for Århus Lærerforening

Folkeskolen får ny formålsparagraf. Frem over skal der i folkeskolen først og fremmest lægges vægt på fagligheden og elevernes videre uddannelse og dernæst på børnenes alsidige personlige udvikling.
Det er en del af indholdet i det skoleforlig, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdeomkraterne tirsdag blev enige om.
- Det nye er, at vi sætter streg under kundskaber og færdigheder, som forbereder til videre uddannelse og giver eleverne lyst til at lære mere, siger Bertel Haarder om den ændrede formålsparagraf.
Danmarks Lærerforenings (DLF) begejstring er til at tage og føle på. Formand Anders Bondo Christensen mener, at der er tale om en vidtrækkende ændring af skolen. Han opfatter, at fagligheden med det nye skoleforlig bliver reduceret til en rigid størrelse, som kan måles og testes.
Rundt om i Lærerforeningens lokalafdelinger vækker forliget både undren og harme.
- Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået et politisk forlig, der genindfører den sorte skole. Vi får en folkeskole, hvis grundværdier bygger på mistillid, kontrol og centralisme, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening.
Efter hans mening bliver der ikke meget plads til den lokale skolepolitik, forældres og læreres engagement, og han undrer sig højlydt over Socialdemokraternes medvirken til skoleforliget.
- De underlægger sig fuldstændig Dansk Folkeparti og regeringens centralistiske kontroltænkning. Hvor er deres aftryk i aftalen? De er reelt reduceret til får, der end ikke evner at bræge, lyder det skarpt fra Århus.
Ud over en ændret formålsparagraf indeholder skoleforliget også kravet om elevplaner.
- Det betyder, at en lærer skal lave op imod 150 individuele planer, der løbende skal justeres og afleveres til forældrene. Det vil koste masser af tid. Som igen vil gå fra undervisningen, frygter Bjarne Krogh, formand for Aalborg Lærerforening.
Kommunernes Landsforening (KL) er i store træk positiv, men er betænkelig ved det stigende bureaukrati, som elevplanerne kan føre med sig.
- Alle elever er forskellige og skal undervises forskelligt. Elevplanen skal også afspejle dette. En effektiv elevplan kan ikke være et standardværktøj. Det fører til unødvendigt bureaukrati. Der er kun et sted at tage tid til dette og det er fra undervisningen. Og det vil vi ikke, siger Bjørn Dahl (V), formand for KL`s Børne- og Kuturudvalg.
Danmarks Lærerforening havde, inden forliget kom på plads, taget intiativ til at samle 2.500 tillidsfolk og bestyrelsesmedlemmer på mandag. Nu får de for alvor noget at snakke om, lyder det fra Anders Bondo Christensen, der opfordrer til en bred offentlig debat om folkeskolen.