17 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F formand med gulvspand

3F formand med gulvspand

Fredag, 27. januar, 2006, 00:00:00

Der er mange måder at få indblik i medlemmernes arbejdsforhold på. Orla Thomsen, formand for 3F Midtvendsyssel, var rengøringsassistent for en dag

Hvis elever og lærere på Hedegårdsskolen i Brønderslev klager over ekstra mange nullermænd i dag, så er der måske en logisk forklaring.
Torsdag skiftede 3F-formand Orla Thomsen sin telefon og computer ud med rengøringsvogn og gulvmoppe for at give den som rengøringsassistent for en dag.
- Afdelingen har gang i projekt 'rengøring med status'. Det hentyder til, at rengøring er et lavstatusjob og som bekendt mest synligt, når det ikke bliver gjort, siger Orla Thomsen i en påtvungen pause.
Som lavstatusjob er der heller ikke mange penge i jobbet og branchen er storleverandør i nedslidningsskader og arbejdsskader.
- Her på skolen har de delt tjeneste. De møder ind om morgenen og har fri i et par timer midt på dagen for så igen at møde ind over middag. Den delte vagt får rengørinsassistenterne ikke en skid for. Vi vil gerne være med til at samle arbejdstiden men også arbejde for, at der bliver koblet flere og andre funktioner på et rengøringsjob, siger Orla Thomsen.
På en skole kunne det for eksempel være opgaver med at lave kaffe eller tage kopier eller noget helt tredje.
- Vi ser også gerne, at der bliver sat penge af til mere uddannelse i branchen. Der kan sættes arbejdsløse ind, mens de fastansatte er i uddannelse.
Det er ikke første gang, Orla Thomsen tager utraditionelle metoder i brug for at blive klogere på medlemmernes arbejde, og de forhold og betingelser arbejdet foregår under.
Sidste år tog han turen ned gennem Tyskland til den nordlige del af Italien sammen med én af fagforeningens langturschauffører. Han har også været i praktik som murerarbejdsmand, postbud og skraldemand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland