Kun Norge, Finland, Sverige og Tyskland opkræver ikke brugerbetaling på universiteterne fra egne eller udenlandske studerende

Peter kan fortsat (næsten) gratis begrave næsen i bøgerne og tage sin uddannelse på et universitet. Men Yang derimod skal fra 1. august betale, hvis han vil lukkes indenfor på et dansk universitet.
Regeringen har nemlig besluttet, at de danske universiteter skal tilbyde betalingsuddannelser - og studerende udenfor EU skal have pengepungen i orden, hvis de vil ind.
Onsdag stillede Dansk Magisterforening (DM), der organiserer landets universitetsrektorer- og forskere, fokus på konsekvenserne af den snigende brugerbetaling i Danmark og erfaringerne fra andre lande.
Magistrenes formand, Ingrid Stage lægger ikke skjul på foreningens holdning:
- Det er vores målsætning, at have betalingsfri universiteter. Det bygger på en nordisk holdning om, at alle skal have de samme muligheder. Det bliver rigtigt svært at bevare, for efter der blev givet los for at studerende udenfor EU, tror jeg at vi er i starten af en glidebane. Hvis nogle skal betale store beløb for deres uddannelse, vil de også have de bedste undervisere og stjerneforskere som kræver høj løn. Der bliver måske lavet særligt attraktive forløb for dem, der betaler, og jeg har svært ved at forestille mig, at de danske studerende ikke skal have adgang. Så er vi hurtigt ude i, at nogle danske studerende betaler for at få en bedre uddannelse, mens andre må nøjes med mindre, advarer hun overfor Magisterbladet.

Farlig glidebane
DM er ikke i tvivl: Beslutningen om at indføre brugerbetaling på de danske universiteter er en farlig glidebane. Også selvom det i første omgang kun er studerende udenfor EU, der skal betale.
Erfaringerne fra Island viser da også, at en forholdsvis lille studieafgift på 500 kroner for samtlige studerende (islandske såvel som udenlandske), efter bare fem år er steget til 3500 kroner.
Andre EU-lande, som eksempelvis Storbritannien og Holland, har indført egentlig brugerbetaling for uddannelse. I Storbritannien betaler de studerende op til 33.000 kroner om året, mens de hollandske studerende betaler op til 12.000 kroner om året.

Færre smede-børn på uni
Brugerbetaling betyder, at færre unge søger ind på universitetet - og især unge fra arbejderklassen rammes. Siden Storbritannien i 1998 indførte brugerbetaling har de engelske universiteter oplevet et fald på fem procent i antallet af ansøgninger. Det første år skulle der betales 12.000 kroner. Sidenhen er beløbet konsekvent steget hvert år til nu 33.000 kroner.
Historisk set har sammensætningen af de studerende på de britiske universiteter altid været skæv. Men de voldsomme stigninger i adgangsbilletten til en uddannelse, har ikke gjort det nemmere for arbejderklassens unge at komme ind.
I dag har unge fra rige familier 80 procent sandsynlighed for at komme på universitetet. Mens de dårligst stillede kun har tyve procent sandsynlighed for at komme på universitetet. På Oxford Universitet er antallet af unge fra dårligt økonomiske kår faldet fra 13 procent til syv procent af det samlede antal studerende.
Kun Norge, Finland, Sverige og Tyskland opkræver ikke brugerbetaling fra egne eller udenlandske studerende. I resten af Europa er der mere eller mindre effektivt gjort op med princippet om gratis adgang til uddannelse for alle.

Markedsføring for millioner
I Verdensbanken vurderes det internationale uddannelsesmarked at være et gigantmarked til en værdi af i alt 2.200.000.000.000 dollar om året.
- Hvis man virkelig vil tiltrække betalingsstuderende til Danmark kræver det en markedsføringsindsats af dimensioner. Vi kan ikke nøjes med at sende et par mand til Kina og hverve kinesiske studerende. Det rækker slet ikke, siger Lauritz Holm-Nielsen, rektor på Århus Universitet, til Magisterbladet.
Det er endnu usikkert, hvor mange penge regeringen vil afsætte specifikt til at markedsføre Danmark som universitetsland. Indtil videre er det op til det enkelte universitet at afsætte penge til markedsføring. Australien afsætter hvert år 150 millioner kroner til at markedsføre sine uddannelser i udlandet.
I Norge har man simpelthen vedtaget en lov IMOD brugerbetaling. Sådan en lov bør Danmark også overveje, mener Dansk Magisterforening.
- Måske skulle vi have en lov, som gør det umuligt at indføre betalingsuddannelser for danske studerende.Det er en fordel for samfundet, at alle, der har evner til at tage en videregående uddannelse, gør det, fastslår Ingrid Stage.
Hun advarer mod at tro, at brugerbetaling vil tilføre universiteterne flere penge - tværtimod risikerer man at regeringen vil skære i støtten.
- De store amerikanske universiteters økonomi er sammensat på en helt anden måde, for eksempel har de mange ressourcer fra store fonde, stiftet af industrimagnater. Jeg tror det er usandsynligt, at danske studerende kommer til at tjene på betalingsuddannelse, så man skal ikke indføre betaling for økonomiens skyld. Og jeg er nervøs for, at brugerbetaling vil blive modsvaret af faldende offentlig finansiering, så universiteternes økonomi bliver dårligere, advarer Ingrid Stage.

Bagmanden hedder gats
Det var verdenshandelsorganisationen WTO`s såkaldte GATS-aftal om handel med serviceydelser, som for alvor har sat skub i kommercialiseringen af uddannelser verden over.
- De nationale retningslinjer bliver sat ud af kraft. Det vil sige, at danske undervisere risikerer at få ringere løn- og ansættelsesvilkår fordi Danmark skal konkurrere globalt med forhold, der er væsentligt ringere end de danske. En anden konsekvens af kommercialiseringen kan blive, at kvaliteten af undervisningen falder, hvis erhvervslivet får lov til at udstikke retningslinjerne for, hvad der er værd at forske i. Det vil gå ud over mangfoldigheden og den basale forskning. Og der vil næppe komme mange nye ideer, hvis al forskning på forhånd skal være rentabel, fastlår Magisterforeningens formand.

Læs mere på www.magister.dk/betalingsuddannelser