17 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gartnerier bruger polske vikarer

Gartnerier bruger polske vikarer

Mandag, 30. januar, 2006, 00:00:00

På trods af flere arbejdsløse danske gartnere i Århus hyrer gartnerierne polske arbejdere fordi de er fleksible

20 unge polakker cirkulerer som vikarer mellem flere gartnerier i Østjylland. Polakkerne styres fra vikarbureauet Jobserver i Odense.
Arbejdsgiveren for gartnerierne i Lading og Brabrand er glad for polakkerne, fordi de er mere fleksible, hævder han i Århus Stiftstidende.
Fælles Fagligt Forbund, 3F, i Århus holder øje med den polske arbejdskraft. Polakkerne er medlemmer af fagforeningen i Odense og er derfor sikret en overenskomstmæssig løn. Men formanden for den grønne gruppe, Thomas Møller, er dog aligevel kritisk over for den udenlandske arbejdskraft.
- De polske arbejdere kan sagtens være mere fleksible end danske arbejdere. Polakkerne har ingen familie. De er bare indlogeret i et hus og har ikke andet at foretage sig. Vi er kritiske over for, at gartnerierne hyrer polakker. Vi synes, at det er både træls og mærkeligt, at man skal hente arbejdskraft i Polen, når man ved, at der er ledige i både Hammel og Århus, siger Thomas Møller til Arbejderen.
Flere af de arbejdsløse gartnere har henvendt sig til fagforeningen. De er utilfredse med, at de ikke har fået arbejdet i gartnerierne tilbudt. Tvært imod har gartnerierne fyret danske arbejdere i perioder, hvor der ikke er så meget at lave, for så at hyre vikarer.
Jobserver er et hollandsk firma, men har, ifølge Thomas Møller, orden i aftalerne med fagforeningerne. Jobserver kalder sig selv for en arbejdsformidling, der kan finde engagerede og motiverede folk inden for blandt andet transport, logistik og montage. Jobserver lægger ikke skjul på at de går til udlandet for at finde de rette medarbejdere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland