2500 lærere fra hele landet tager afstand fra skoleforliget, som kom på plads i sidste uge. Om igen lyder det fra gårsdagens møde i Odense

For kun anden gang i foreningens historie havde Danmarks Lærerforening i går kaldt sine tillidsfolk sammen til stormøde.
- Vi er ikke mødt for at diskutere lærernes løn og arbejdsvilkår, men for at diskutere, hvordan vi skaber god undervisning for børnene, sagde Anders Bondo Christensen, lærerforeningens formand, til de 2500 fremmødte lærere.
Han brugte en halv time på at informere medlemmerne om indholdet i skoleforliget, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne blev enige om i sidste uge. Og om konsekvenserne, der får lærerforeningen til at tage afstand fra forliget.
- Hvis vi sagde ja tak til forliget, ville vi gøre skolen en bjørnetjeneste, for forliget vil afprofessionalisere lærerne og dermed give eleverne en dårligere skole, sagde Bondo Christensen, der blev mødt af stående bifald, da indlægget var slut.
Det betragter Stig Andersen, lærerforeningens næstformand, som en opbakning til, at tillidsfolkene var blevet trommet sammen.
- Og som udtryk for at vi alle har en fagligt funderet bekymring for udviklingen af vores folkeskole. Vores medlemmer oplever en mistænkeliggørelse af deres arbejde med det her forlig, siger Stig Andersen til Arbejderen.
- Jeg har ikke i min tid som lærer oplevet noget lignende. Det her er et totalt skifte i forhold til den måde, som vi i dag opfatter eleverne og undervisningen på. Nu skal vi til at bruge vores ressourcer på ting, der alene kan måles og vejes. Men ingen elever bliver bedre til at læse eller regne ved at blive testet, mener Stig Andersen
Samtidig slår han fast, at lærerne er enige i målsætningen om at styrke fagligheden, om at sikre kvaliteten i undervisningen og om at skabe en folkeskole, der matcher globaliseringens udfordringer. Men de midler, som forligspartierne forestiller sig, kan lærerne ikke godtage, påpeger næstformanden.
Planen er, at tillidsfolkene skal tilbage på skolerne og fortælle kolleger og forældre om konsekvenserne af skoleforliget - på kort og på lang sigt. Håbet er, at det kan sætte en proces i gang, der kan påvirke politikerne til at gøre deres arbejde om.