08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Guldgrube om arbejderhistorie

Guldgrube om arbejderhistorie

Onsdag, 01. februar, 2006, 00:00:00

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA, har en hjemmeside, som en guldgrube for folk med interesse for arbejderhistorie

Ved at klikke dig ind på 'artikler' i spalten til venstre, kan du blandt andet læse om lærlingeoprøret 1966-70, emigranthjemmet på Rådhuspladsen; barselsorlovens historie i 100 år eller nyheder om de tyske kommunisters illegale blade udgivet i Danmark under besættelsen.
Derudover er der et fotogalleri og et par spændende filmklip, for eksempel en optagelse af DKP`s 1.maj-demonstration i 1932. Der er også den socialdemokratiske propagandafilm, 'Danmark for Folket' fra 1936.
Tjek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, www.aba.dk


Holst på Arbejdermuseet
Blandt Arbejdermuseets samlinger ønsker man også at have tegninger af de væsentligste af arbejderpressens tegnere.
I samlingen finder man tegninger af Anton Hansen og Herluf Bidstrup, og for nylig har Arbejdermuseet så erhvervet en samling tegninger af Thorkild Holst.
Thorkild Holst (1908-2005) var uddannet typograf. I 1932 blev han medarbejder ved Arbejderbladet, udgivet af DKP.
Han var redaktør i en periode indtil bladet i 1941 blev lukket af besættelsesmagten.
Efter krigen sad han i 35 år i Land og Folks redaktionsledelse og var i en periode chefredaktør.
Udover sine redaktionelle opgaver tegnede Thorkild Holst gennem alle årene - til blandt andet Arbejderbladet, til Land og Folk og i 1990`erne til Kommunist. Men også i den illegale presse under krigen og til Folkets Jul.


Belafonte: USA`s Gestapo
Den amerikanske sanger og politiske aktivist, Harry Belafonte, udtaler til CNN, at USA`s nationale sikkerhedstjeneste er 'det nye Gestapo.'
'Department of Homeland Security' har 300.000 ansatte. Tjenesten er ifølge Belafonte at sammenligne med Nazitysklands frygtede hemmelige politi.
Han tilføjer overfor journalisten, Wolf Blitzer, at USA sagtens kan sidestilles med al Qaeda. Det er kun tre uger siden Belafonte kaldte Bush 'verdens største terrorist.'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland