Formand for Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen, frygter, at de elevplaner, som er en del af folkeskoleforliget, vil udvikle sig til en bureaukratisk hæmsko i dagligdagen
Elevplanerne er tænkt som et redskab til evaluering og udvikling af undervisningen, men hvis ikke lærerne udstyres med de forudsætninger, som skal til for at bruge elevplanerne som sådan, vil det i stedet blive en tidsrøver, som kommer til at gå ud over undervisningen, mener han.
Heller ikke Danske Skoleelever (DSE) er begejstrede for elevplanerne.
- Vi har for længe siden fortalt politikerne, at individuelle planer kræver tid og penge. Ingen af delene følger med forslaget, siger DSE-formand Alexander Grandt Petersen.
Lærerne har modtaget det nye folkeskoleforlig med massiv kritik og direkte opfordret politikerne til at droppe forliget.
Men forligspartierne Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne står bag Bertel Haarder, der afviser lærernes anmodning.
Nu får lærerne en hånd fra én af dansk erhvervslivs tunge drenge, Lars Kolind.
- Det er ikke min spøg, når jeg hævder, at vi er i gang med at kvalificere børn og unge i Danmark til de job, hvis markedsværdi er ti kroner i timen, skriver han i Berlingske Tidende.
Han mener, at skoleforliget sætter en stopper for udviklingen af de kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278