20 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ældrebombe kan forhindres

Ældrebombe kan forhindres

Torsdag, 02. februar, 2006, 00:00:00

Ny opsigtsvækkende rapport om fremtidens udgifter til ældre hamrer en pæl gennem Velfærdskommissionens skrækscenarie, lyder det fra Ældre Sagen

De skrækscenarier, som regeringens Velfærdskommission tegner for fremtidens velfærd, behøver ikke at blive til virkelighed.
Det mener Ældre Sagen, der sammen med Institut for Sundhedsvæsen, DSI, står bag en rapport om, hvordan udgifterne til ældrebefolkningens sundheds- og plejeomkostninger skønnes at se ud i 2040.
- Beregningerne viser, at det bestemt ikke er givet, at der venter en stor økonomisk byrde på sundheds- og plejeområdet. Efter Ældre Sagens opfattelse er der plads til forbedringer af sundhedsvæsenet, uden det vælter finansieringen af velfærdssamfundet, også i en fremtid med flere ældre, konstaterer Ældre Sagen på baggrund af rapporten.
Det er helt andre toner end dem, Velfærdskommissionen slog an, da den kom med sin rapport i december. Her lød hovedbudskabet, at vi i løbet af de kommende 15-20 år får problemer med at finansiere et velfærdssamfund, som det vi kender i dag. Kommissionen foreslår derfor blandt andet forringelser af efterlønsordningen og forhøjelse af pensionsalderen.
- I vores rapport forsøger vi at stille vores viden om udviklingen på de parametre, der kan spille ind på fremtidens sundheds- og plejeudgifter, til rådighed. Det er rigtigt, at man kan få de resultater, man gerne vil have ud fra, hvilke parametre man vælger. Men jeg mener, at med de fire scenarier, vi har givet som eksempler på ældrebefolkningens sundheds- og plejeudgifter frem til år 2040, kan vi bidrage til en forhåbentlig mere nuanceret debat om de udfordringer, vi står overfor, siger Lars Odd Petersen, senior projektleder ved DSI og medskriver på rapporten.
Det ligger rimelig fast, at der i 2040 vil være flere ældre og af den grund større udgifter til sundhed, pleje og omsorg. Men der er mere usikkerhed, når man begynder at kigge på forventningerne til ændringer i livsstil, funktionsevne og helbred.
- Vi ved jo ikke, hvor mange der stopper med at ryge, begynder at spise sundere eller begynder at motionere. Ligesom vi ikke kan forudse, hvor langt eksempelvis den medicinske teknologi er til den tid. Men vi forventer en positiv udvikling og det er de parametre vi er gået ud fra, siger Lars Odd Petersen til Arbejderen.
DSI har ønsket at give et skøn over, hvordan forhold som forebyggelse, sundhedsfremme og praktisk udnyttelse af udviklingen på det medicinske område kan tænkes at påvirke sundheds- og plejeudgifterne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland