¤¤Ambulant tvang¤¤ vil betyde, at flere sindslidende kommer til at flakke rundt i gaderne. Det hævder kritikerne af regeringens ny psykiatrilov

af Elma Lindberg
I fremtiden kan udskrevne psykiatriske patienter risikere, at politiet banker på døren til deres lejlighed og kræver, at de tager med på hospitalet for at blive tvangsmedicineret. Når det er overstået bliver de sendt hjem igen.
I hvert fald hvis sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får flertal for det lovforslag, som han netop har fremsat i Folketinget.
I dette er 'tvungen opfølgning', også kaldet 'ambulant tvang', den mest omdiskuterede ændring. En stor del af de organisationer, der har haft lovudkastet til høring, vender tommelfingeren ned i forhold til forslaget.
I første omgang gælder den tvungne opfølgning kun en mindre gruppe patienter. Betingelsen er, at han eller hun har været tvangsindlagt mindst tre gange i de seneste tre år, og at vedkommende nægter at tage den anviste medicin frivilligt. Men skeptikerne frygter, at det bliver en glidebane, som ender med tvangsbehandling i hjemmet.

LAP: 'Vi frygter at personer, der påtænkes udsat for at blive hentet af ordensmagten med henblik på tvangsmæssig indgift af stærkt virkende og delvist invaliderende depot neuroleptika vil føle sig presset ud i hjemløshed eller til at begå selvmord.'

Blandt de skarpeste kritikere er Dansk Psykiatrisk Selskab og LAP, Landsforeningen for Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere.
Begge kritiserer forslaget om tvungen opfølgning. Psykiaterne er dog delt på spørgsmålet, idet et mindretal i foreningens bestyrelse støtter ændringen.
Langvarig, tvungen behandling med stærkt virkende psykofarmaka forbedrer ikke den enkeltes psykiske og fysiske tilstand, mener LAP. Tværtimod!
I mange tilfælde har de psykiske lidelser rødder i traumatiske oplevelser under opvæksten eller senere i tilværelsen, for eksempel vold eller seksuelle overgreb.
Nyligt offentliggjort forskning *1) bekræfter dette. Blandt voksne psykotiske har næsten 70 procent af kvinderne og 60 procent af mændene oplevet vold eller seksuelle overgreb i barndommen.
For disse mennesker er det en ekstra barsk oplevelse at blive udsat for tvangsmedicinering og fastspænding. Konsekvensen er, at deres mulighed for at komme sig falder drastisk, konkluderer LAP.

Dansk Psykiatrisk Selskab: 'Med en indførelse af ambulant tvang til medicinsk behandling, tvangsbehandler man patienter, der ikke opfylder lovens kriterier for tvangsbehandling under indlæggelse. Udvidelsen vil medføre udviskning af grænsen mellem fri borger og psykiatrisk patient, truet retssikkerhed, krænkelse af hjemmet!.'

Landsforeningen SIND er også meget skeptisk over for ambulant tvang. Det er en så radikal forandring af tvangsbegrebet, at det må vurderes meget nøje før foreningen kan tage stilling til det, skriver SIND til ministeren.
Også fra Amtsrådsforeningen møder forslaget kritik. I nyhedsbrevet Mandat *2) kan man læse, at der ikke er dokumentation for virkningen af ambulant tvang.
En canadisk professor, Stephen Kisely, har gennemgået forskningen om emnet, og sat fordele og ulemper op mod hinanden. På den baggrund har han beregnet, at hver gang samfundet via ambulant tvang undgår én genindlæggelse på psykiatrisk hospital, vil andre 85 personer blive udsat for overgrebet uden, at der kan registreres positiv effekt.
Sundhedsvæsenets grundprincip om, at en patient ikke kan tvinges til behandling, gælder ikke i psykiatrien. Her må læger og andet personale i visse tilfælde anvende fysisk magt og tvinge en patient til at tage bestemte piller.
I den nuværende lov må tvangsbehandling dog kun finde sted på en sygehusafdeling. Det er denne skarpe grænse mellem hospital og egen bolig, som ministeren nu vil bløde op på.

Socialpædagogernes Landsforbund: 'Vi finder, at forslaget om ambulant tvang vil være en krænkelse af boligens ukrænkelighed. Vi finder, at det vil krænke den enkeltes selvbestemmelse, integritet og værdighed. Nyere international forskning viser, at mennesker med diagnoser som for eksempel skizofreni kan recover/komme sig.'

Hospitalerne har pligt til at registrere det, når de anvender tvang overfor patienter. De senere år har kurverne været stigende.
Samtidig er der nedlagt tusindvis af senge i psykiatrien. Hospitalerne afviser derfor jævnligt patienter eller udskriver dem, før de er klar til det. Det er tanken, at ambulant tvang skal sikre, at de sindslidende tager deres medicin, selvom de er udskrevet fra hospitalet.
I 2002 undersøgte Europarådets Komite til Forebyggelse af Tortur forholdene i den danske psykiatri. Komiteen kritiserede især den udbredte brug af langvarige fikseringer med bælte. I 2003 varede 552 fikseringer mere end 48 timer.
Regeringens svar på kritikken er et forslag om, at alle fikserede patienter skal have en patientrådgiver, som kan støtte dem, hvis de vil klage over den anvendte tvang.

Dansk Psykologforening 'Det er et drastisk indgreb, at en myndig borger, der ikke har gjort sig skyldig i noget ulovligt, ikke er til fare for nogen, og ikke opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse, kan afhentes af politiet i sit eget hjem.'

Nye tiltag på en række psykiatriske hospitaler viser, at det kan lade sig gøre at mindske brugen af tvang.
På én af de psykiatriske afdelinger på Herning Sygehus faldt antallet af fikseringer med bælte med 35 procent i 2004. Samtidig varede de gennemførte fastholdelser heller ikke så længe som tidligere.
Det positive resultat, der beskrives i tidsskriftet 'Socialpsykiatri', er en følge af en bevidst indsats fra personalets side. Initiativet er et led i et landsdækkende projekt, der skal nedbringe brugen af tvang.
Udgangspunktet er, at der er mindre risiko for tvang, hvis personalet lytter mere til patienterne og hjælper dem til at mestre vanskelige situationer.
Allerede ved indlæggelsen spørger personalet, om patienten har erfaring med tiltag, der kan hjælpe, hvis han eller hun bliver urolig, vred eller oplever indre kaos. Det kan for eksempel være en løbe- eller gåtur, et varmt bad, telefonopkald til familien eller musik. Der er også flere og nye valgmuligheder, når det gælder aktiviteter i dagligdagen. Ligesom personalet arbejder med konflikthåndtering.

Noter:
De fremhævede citater er alle fra de høringssvar som organisationerne har afleveret til sundhedsministeren.
*1) omtalt i Dagens Medicin den 25.11 2005
*2) www.arf.dk

---

Ny psykiatrilov
I januar fremsatte sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et forslag til ny psykiatrilov.
Det indeholder ikke en eneste af de store grundlæggende forbedringer, som brugerne og deres organisationer gang på gang har efterlyst. Derimod lægger ministeren op til en række mindre justeringer. Den største ændring er indførelsen af tvungen opfølgning eller såkaldt 'ambulant tvang'. Vi ser nærmere på konsekvenserne.

---

Demo mod tvang
Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP, afholder protestdemonstration mod tvangslov i psykiatrien på Christiansborg Slotsplads mandag den 6. februar kl. 13.30 - 15.00.
Der vil blandt andet være taler af:
Henriette Buemann Jensen, LAP
Elsebeth Gerner Nielsen, Det Radikale Venstre
Karen Klint, Socialdemokraterne
Majbritt Berlau, Enhedslisten
Michael Brown, European Network - Users and Survivors of Psychiatry
Karl Bach, Rådet for socialt udsatte

Der kører busser fra hele landet til demonstrationen.
Yderligere oplysninger: www.lap.dk

---

Brugernes bud
Rådet for Socialt Udsatte og LAP, Landsforeningen for Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere mener, at en ny psykiatrilov bør indeholde følgende ændringer:

Omsorgs- og behandlingsgaranti
Der bør indføres et reelt valg mellem psykofarmaka og medicinfri behandling. For eksempel kan der oprettes døgnhuse med psykologisk eller pædagogisk ledelse.

Flere døgnåbne tilbud
Psykiatriske skadestuer og andre tilbud med akut hjælp bør forefindes overalt i landet.

Psykiatriske forhåndserklæringer
Indførelse af retsgyldige erklæringer, der giver en borger mulighed for at oplyse, hvilken type behandling og hjælp man ønsker, hvis man kommer i kontakt med psykiatrien.

Begrænsning i adgangen til frihedsberøvelse
Tilbageholdelse og anden frihedsberøvelse inden for psykiatrien bør kun være tilladt, når en person er til fare for sit eget liv eller andres liv og førlighed.

Mindre tvang
Behandling under tvang bør kun ske, når en person er i overhængende livstruende tilstand. Elektrochok og neuroleptika (medicin der påvirker hjernen, red.), der kan medføre uoprettelige skader, må kun gives, hvis patienten frivilligt giver tilsagn.

Bæltefiksering afskaffes:
Fastspænding med bælte bør helt afskaffes.