Formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, er rasende over, at privathospitaler bliver forgyldt af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen
Ministeren har nu fastsat de nye takster til de store privathospitalers behandling af ventelistepatienter. De er så høje, at de kommer til at tjene millioner på det.
- Jeg er rasende. Det her er på kanten af kammerateri og vennetjenester. Det er en ren gavecheck til de store klinikker, som bliver præmieret for, at de har været vanskelige i forhandlingerne, siger Bent Hansen til Danmarks Radio.
Amtsrådsforeningen og Privathospitalerne har ikke kunnet nå frem til en aftale, derfor har ministeren fastsat prisen, som er 12 millioner mere end Amtsrådsforeningens udspil.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278