21 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Skaden ér sket, siger Øberg

- Skaden ér sket, siger Øberg

Lørdag, 04. februar, 2006, 00:00:00

Fogh Rasmussen forsøgte på arabisk TV at forsikre om sin respekt for den arabiske civilisation. Men ordene klinger hult

Torsdag aften skulle statsminister Fogh Rasmussen forsøge at redde kastanjerne ud af ilden, i den voldsomme konflikt om Jyllands-Postens forhånende Muhammed-tegninger.
Den arabiske TV-station Al Arabiya havde givet Fogh Rasmussen mulighed for at forklare sig til den arabiske verden i et stort interview.
- Vi ved at den arabiske civilisation har ydet et meget vigtigt historisk bidrag til verdenscivilisationen, indledte en tydelig trængt Fogh Rasmussen interviewet.
Og gang på gang gentog han budskabet: ' Vi anerkender og respekterer den arabiske civilisation.'
Men gør Fogh Rasmussens tale nogen forskel?
Det har Arbejderen spurgt freds- og konfliktforsker Jan Øberg om. Og svaret kommer prompte:
- Det kan jeg ikke forestille mig. Den forhånelse og ydmygelse, der er sket af de arabiske folk, kan man ikke gøre noget ved. Bordet fanger, siger Jan Øberg til Arbejderen.
- Det ville jo svare til, at man tog ned til Irak og sagde: Vi er kede af, at vi har besat jeres land og begået folkemord. Ville det gøre nogen forskel? Man står til ansvar for det, man gør.
Han mener, at den nuværende eskalerende konflikt i bund og grund er negativ og til stor skade. Men tegningerne er kun ét element i sagen.
- Der er tre ting hér, der spiller sammen: Invasionen af Irak og Danmarks deltagelse i denne, den fremmedfjendske holdning, som er pustet op og legaliseret i Danmark, og så endelig disse tegninger og statsminiserens håndtering af sagen, siger konfliktforskeren.
Jan Øberg har kun et skuldertræk tilovers for Fogh Rasmussen forsikrer om, at regeringen respekterer den arabiske civilisation.
- For tre år siden leverede Fogh Rasmussen et stort interview i Berlingske Tidende. Her erklærede statsministeren ordret: 'Vores værdier er bedre end deres. Og vi skal ikke være bange for at fortælle det til andre ude i verden.' Men hvad er det i virkeligheden for nogle værdier, kommer det skarpt.
- Sandheden er, at de er tendentiøse rascister overfor andre kulturer og folkeslag. Det er jo også den rascisme, der ligger bag hele invasionen af Irak. Dén form for folkemord og tortur gør man kun ved folk, som man betragter som undermennesker. Ville man have gjort det ved nordmændene måske? Det er rascismen og den nøgne ydmygelse, der er kerneni denne sag, slutter Øberg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland