08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Et vigtigt redskab

- Et vigtigt redskab

Onsdag, 08. februar, 2006, 00:00:00

Anders Munk, der er formand for Træ-Industri-Byg i Århus, lægger ikke skjul på, at det er op ad bakke lige nu i det faglige arbejde

- Jeg føler, vi er ved at blive rendt over ende: vi står med sager om billig udenlandsk arbejdskraft til op over halsen. Nu ryger eksklusivaftalerne, og det næste bliver vel, at EU`s servicedirektiv bliver vedtaget, indleder han.
- Så jeg mener bestemt ikke, at østaftalen skal fjernes. Den er helt nødvendig, for at vi kan opretholde et værn mod ublu konkurrence og dumping. Den er jo det eneste, vi har.
Anders Munk mener, at østaftalen i flere tilfælde har bevist, at den kan være et betydeligt redskab.
- Det er jo med den i hånden, at vi går ud på pladserne og argumenterer for, at der skal være overenskomst, forklarer TIB-formanden.
- Og alene dét, at vi med den i hånden har fået Århus kommune til at skrive østaftalen ind i udbudsmaterialet. Det samme er sket i andre kommuner. Det kunne vi ikke have gjort, hvis vi ikke havde haft østaftalen at holde dem op på.
Anders Munk lægger ikke skjul på, at han frygter den dag, da de midlertidige overgangsordninger ikke er lovlige mere.
- Det ville jo ikke være noget problem, hvis de østeuropæiske lande var kommet op på vores lønniveau. Men det er der altså intet der tyder på, at de er på vej til, slutter han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland