Regeringen har i lang tid ført en politik, som har legitimeret en form for hån mod indvandrere og flygtninge, siger byrådsmedlem med rødder i Tyrkiet

Til daglig sidder han i Randers Byråd for Beboerlisten. Nu har han besluttet at tage bladet fra munden og blande sig i debatten i kølvandet på Muhammed-tegningerne. Men det har ikke været nemt at finde luft og plads blandt ekstremerne.
- Det har været svært at blande sig i debatten. Du kommer hurtigt i klemme: Hvis man tillader sig at kritisere islam risikerer man at blive stemplet som vantro. Og kritiserer man USA, vesten og den danske regering, risikerer du at blive betragtet som en mulig selvmordsterrorist. Begge holdninger er på galt spor.
Sådan lyder ordene fra Feramuz Acar. Han kom til Danmark i 1978 fra Tyrkiet. Stik mod alle odds er det lykkedes ham at blive valgt til Randers Byråd, hvor han repræsenterer Beboerlisten.

Udenrigspolitik
Selv mener han, at tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen gik over stregen. Den er nu politianmeldt, og for ham er der ikke mere i den sag. De voldsomme reaktioner kommer bag på ham, men han giver alligvel et bud på en forklaring.
- For at forstå reaktionene, tror jeg det er vigtigt at gøre sig klart, at tegningerne blot er en dråbe i havet. Den danske regering har i lang tid skåret i kontanthjælpen til flygtninge, indført starthjælp og 24-årsregel. Den officielle politik har legitimeret en form for hån mod indvandrere og flygtninge, siger Feramuz Acar til Arbejderen.
- Men også udadtil har regeringen leget med ilden ved at hoppe med på USA`s oliekrige. Den danske regering må kraftigt overveje sin udenrigspolitik og militære tilstedeværelse i Irak og sin ukritiske støtte til USA`s mellemøstpolitiik. Det er vreden mod mange års krige, undertrykkelse og fattigdom som kommer til udtryk. Palæstinenserne nægtes deres eget land, og USA og vesten støtter kongedømmer og diktaturer. Derfor bliver vreden så voldsom.

Ikke religionskrig
Han mener tegningerne er blevet vakt til live i en farlig situation, hvor ekstremister fra begge sider - både blandt muslimer og blandt USA`s krigshøge - forsøger at vinde opbakning.
- Sorte kræfter forsøger at gøre oliekrigen til en religionskonflikt. Tegningerne kommer som sendt fra himlen. Med dem i hånden kan man skjule de virkelige motiver bag eksempelvis oliekrigen i Irak. Men de kan også vise sig nyttige i fremtidige krige. USA forsøger lægger op til at gribe ind i Iran og vil fremprovokere en situation, som de kan benytte til at slå til.
Uanset hvad, så er skaden sket. Nu handler det om at få vendt situationen og genvundet den gensidige respekt, mener Feramuz Acar.
- Der kunne det være en ide at samle kunstnere, forfattere og musikere, som har vundet autoritet og respekt i befolkningen og få dem til at komme med budskabet om gensidig respekt. Men også almindelige mennesker må gå forrest. Det betyder meget, at folk i deres dagligdag konkret ser og oplever, at vi er almindelige mennesker, som er imod krig, undertrykkelse og flagafbrændinger. Det er vigtigt, at dialogen også foregår på gadeplan. Vi er jo allesammen en del af det her samfund, og vi skal leve sammen fremover. Det er vigtigt at være med i samfundet, hvad enten det er i en sportsklub, i det politiske eller kulturelle liv eller en fagforening. På den måde får man rødder i samfundet, og det bliver sværere at fremmane skræmmebilleder, understreger byrådsmedlemmet fra Randers.