Socialdemokrater og konservative i EU-Parlamentet forsøger at redde servicedirektivet med et kompromis
De konservative og socialdemokraterne i EU-Parlamentet har fundet et kompromisforslag omkring servicedirektivet, som skal få kritikerne til at sluge direktivet.
Kompromisforslaget har, ifølge Børsen, også fået den danske regering til at se positivt på direktivet. Kompromisset piller ved det såkaldte oprindelseslands princip, som går ud på at et udenlandsk service-firma kan arbejde i Danmark efter sit hjemlands love og regler.
I stedet foreslår socialdemokraterne og de konservative nu, at servicevirksomheder skal kunne operere frit i EU-landene men skal følge de lokale regler. Til gengæld skal de enkelte landes regler opfylde tre centrale krav:
Nationale regler må ikke diskriminere udenlandske firmaer. Eventuelle begrænsninger af firmaers adgang til at levere service skal være nødvendigt ud fra vigtige offentlige hensyn. Endelig må begrænsninger ikke være så voldsomme, at de rammer bredere end formålet med dem berettiger til.
Samtidig foreslår de, at den offentlige service holdes uden for lovforslaget.
Jens Borking, næstformand i Træ- Industri- Byg, TIB 27 i København, er dog ikke blevet overbevist om, at servicedirektivet er godt nok, selv om der bliver lavet et kompromis.
- Hvad skal vi med et servicedirektiv? Vi skal ikke acceptere noget kompromis om oprindelseslandsprincippet, som fastlægger, at vi skal arbejde efter dårligste fællesnævner, siger Jens Borking til Arbejderen.
Demonstrationer mod direktiv
Den 11. februar kl. 12 på Pakeringspladsen før grænsen til Kruså og kl. 14. på Nordermarkt i Flensborg.
Arr: Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten, WASG/Die Linke og støttet af det tyse metalarbejderforbund IGMetal.
Den 11. februar i Strasbourg. 50 organisationer fra Frankrig og Belgien står bag.
Den 11. februar i Berlin. Demonstration som det tyske LO har indkaldt til.
Den 14. februar i Strasbourg kl. 12. LO Storkøbenhavn og Byggefagenes Samvirke sender en bus til demonstrationen med afgang fra Malernes fagforening i København mandag den 13. kl. 18. Tilmeld dig gennem din fagforening.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278