i24-årige Mona Ferengiz mener, at oprøret mod Danmark i de muslimske lande handler om mere end de 12 tegninger af Muhammed. Det bunder i flere års provokationer fra Vestens side
af Rune Johannesen, erhvervspraktikant på Arbejderen
Jyllands-Posten har ikke tænkt sig om, før de bragte tegningerne af Muhammed, og regeringen har tacklet situationen elendigt - men selvfølgelig er det ikke i orden at brænde ambassader af.
Sådan lyder udmeldingen fra 24-årige Mona Ferengiz.
Hendes forældre er tyrkiske, men hun er født og opvokset i Danmark, og studerer i øjeblikket på Roskilde Universitetscenter.
- Tegningerne er bragt på et dårligt tidspunkt i en meget følsom situation. Ved at vise en tegning af profeten med en bombe i turbanen sætter man lighedstegn mellem muslimer og terrorister. Det er klart, at nogle bliver stødt over det. Det er det, der har provokeret mange.
Mona Ferengiz sætter ikke et sekund spørgsmålstegn ved værdien af ytringsfrihed. Det er for hende en god ting, som der helt klart skal værnes om.
- Men det her handler ikke om ytringsfrihed. Det er at pakke tingene ind at sige det. Ytringsfriheden er altid begrænset, man skal vurdere den situation, man bruger den i.
Og situationen er, at der siden den 11. september 2001 har været kørt hetz mod den muslimske verden af USA og det øvrige vesten, siger Mona Ferengiz. Hun mener, at Vestens kamp mod terrorisme har marginaliseret den arabiske verden og tegnet et billede af muslimer generelt som selvmordsterrorister.
- Det er som om, det er religionen, man er interesseret i at bekæmpe i stedet for at bekæmpe nogle forbrydere, siger Mona undrende.
Hun mener ikke, at det er tegningerne alene, der er skyld i de voldsomme reaktioner i Mellemøsten.
- Tegningerne har været den udløsende faktor, men der er også andre ting som spiller ind, det er også et oprør mod den provokation, man har fået fra Vesten og USA. Det har måske også noget at gøre med, at de er lidt undertrykte i deres egne samfund. Frustrationerne bryder ud nu, fordi de har en fælles kamp. Der er mange forskellige faktorer, og til sidst blusser det op i én stor frustrationen.
Dårlig håndtering
Mona Ferengiz synes ikke, at den danske regering har tacklet konflikten, som den burde have gjort.
- Til at starte med klarede regeringen det elendigt, Anders Fogh lagde ikke nok vigtighed i sagen. Han glemte at tage højde for, at der er mennesker, der er krænket af tegningerne. Han har tacklet det svagt og ikke været direkte nok.
Hun mener, at Anders Fogh burde have brugt sin egen ytringsfrihed til tidligt at slå fast, at tegningerne ikke er udtryk for regeringens holdning.
- Han burde have givet sin holdning til udtryk, for ytringsfriheden gælder også ham, den burde han have benyttet sig af til at starte med, i stedet for først fire måneder efter at tegningerne var blevet offentliggjort. Det er først nu, hvor sagen er på sit højeste punkt, at han benytter sig af sin ytringsfrihed, det er for sent og det ser vi konsekvenserne af nu.
Religionsfrihed
Mona Ferengiz er selv bange for, at der vil komme terrorisme som konsekvens af tegningerne.
- Jeg tænker nogle gange på det, når jeg kører i metroen, tænk hvis vi lige pludselig får kastet en eller anden bombe i hovedet.
Hun har diskuteret tegningerne i sin vennekreds og fortæller, at de ikke rigtigt ved, hvad de skal mene om sagen.
- Selvfølgelig tager man da afstand for afbrænding af ambassader, men man tager også afstand fra, at man har krænket en masse mennesker på grund af tegningerne. Det er en mærkelig situation vi står i, at det er blusset sådan op. Danmark står pludselig som et lille land, der skal til at forsvare sig.
Mona Ferengiz er bekymret over, hvad sagen kommer til at betyde for forholdet mellem danskere og indvandrere her i landet. Hun oplever helt klart, at mediernes omtale giver Pia Kjærsgaard yderligere vind i sejlene i en situation, hvor der allerede inden det her skete, var en meget negativ tone i indvandrer-debatten.
- Der bliver konstant set ned på os i tv, nyhederne, på gaden og så videre. Muslimer bliver sammenlignet med de mest forfærdelige ting. Der er kritik af tørklæder, af halalslagtet kød og så videre. Men der er jo religionsfrihed her i landet, så hvad er lige problemet? Der er religionsfrihed og ytringsfrihed, men det gælder kun for nogle ikke for alle.
Mona har ikke oplevet racismen på egen krop, men bliver påvirket af mediernes negative omtale og hvad hun hører andre bliver udsat for.
Noget bombastisk
Hvordan konflikten skal løses, er Mona Ferengiz ikke sikker på, men hun mener ikke, at det nytter noget bare at sende sms-beskeder rundt med opfordring til fred og dialog.
- Der skal noget bombastisk til. Regeringen skal i dialog på en langt mere drastisk måde end hidtil. Den skal give sin mening klart til kende og Anders Fogh skal holde op med hele tiden at snakke om ytringsfrihed, for den mener vi alle skal bevares.
Til slut understreger Mona Ferengiz vigtigheden af, at befolkningen i Danmark udtrykker, at de vil leve i fred. Alle danskere skal tænke over, hvordan de personligt kan bidrage til en løsning.
- Det er vigtigt, at få noget positivt frem, tænke rationelt og lade være med at blive ophidset over Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Vi skal have højnet niveauet i debatten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278