Nyt lovforslag tvinger kommunerne til at åbne kommende offentlige serviceselskaber for private profitmagere

Uanset om kommunerne vil eller ej, skal de fremover rulle den røde løber ud for det private erhvervsliv.
Det er beskeden til landets kommuner fra økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen. Han regner med at fremsætte et lovforslag til marts. Et udkast til forslaget har netop været sendt i høring.
Dårlige erfaringer med kvalitet og ringere løn- og arbejdsforhold har fået kommunerne til at holde igen med at udlicitere opgaver til private selskaber - eller ligefrem tage opgaverne tilbage på offentlige hænder. Det skal være slut nu.
Fremover skal private firmaer eje mindst 25 procent af nyoprettede kommunalt ejede selskaber. Det skal blandt andet sikre, at flere opgaver kommer i udbud, fastslår ministeren. Men det kan også ses som 'et led i en privatisering, idet den private part efter nogle år kan overtage hele selskabet', fremgår det af lovforslagets bemærkninger.
- Det er oplagt, at private vil bruge lovforslaget til at få en fod indenfor forsyningsvirksomheder som el og vand. Det er monopolområder, hvor der er penge at tjene. Vi kender allerede konsekvenserne fra New Zealand og Storbritannien med at private sætter sig på vitale serviceopgaver. Jeg frygter, at de offentligt ansatte går en mere utryg tid i møde. Desuden har private investorer et helt andet udgangspunkt, nemlig at tjene penge. Det er ren socialhjælp til erhvervslivet, konstaterer Peter Jonassen, nyvalgt repræsentantskabsformand for 3F`s landsbrancheklub for kommunalt ansatte.
Samtidig indskrænkes kommunernes muligheder for at levere serviceydelser: Kommunerne skal nemlig holde sig langt væk fra opgaver, der allerede er udliciteret til private selskaber.
- Lovforslaget er en naturlig konsekvens af at det er regeringens politik at markedsgøre alle offentlige ydelser og åbne op for private. Forslaget har en direkte parallel med Thatchers ideologiske korstog mod alt offentligt i firserne. Også hun startede med at indføre en udfordringsret for de private, herefter kom tvangsprivatiseringerne. Resultatet lod ikke vente på sig: Jernbanen og a-kraftværkerne gik konkurs, siger Peter Jonassen.
Også Kommunernes Landsforening (KL) vender tommelfingeren nedad. Ikke mindst forslaget om at private skal eje mindst 25 procent af de kommunale selskaber vækker utilfredshed.
'KL er ikke enig i, at en privat investor per definition vil kunne tilføre et selskab en sådan kompetence og kan derfor heller ikke støtte et lovkrav om privat deltagelse', skriver KL.