Trods indbyrdes uenigheder om udligningsreformen, kan V og C dog blive enige om at tage penge fra de socialdemokratisk ledte kommuner på Københavns vestegn

Sidste fredag skulle det endelige forlig om den såkaldte udligningsreform være klar til offentliggørelse.
Udligningsreformen bestemmer, hvor mange penge, der skal omfordeles fra de rige til de fattige kommuner.
Men der kom aldrig noget forlig. Officielt skyldes det influenza hos den konservative forhandler. Men hér- en uge efter - er det stadig uvist, hvornår udligningsreformen er på plads.
Det er dog næppe pludselig forårsinfluenza, der har sendt reformen til tælling. Derimod ser det ud til at være dybe uenigheder internt i regeringen.
På den ene side står de konservative, som kæmper for den mindst mulige omfordeling fra de rigeste kommuner i Nordsjælland, hvor partiet traditionelt henter mange stemmer.
- Jeg har stor sympati for, at man ser på boligomkostningerne, fordi omkostningerne for indbyggerne i Østdanmark er betydeligt højere end i Vestdanmark. Det bør på en eller anden måde indgå i en udligningsreform, Christian Wedell-Neergaard, der er konservatives finansordfører.
Venstre ønsker derimod at sikre flere penge til provinskommunerne, gennem en mere omfattende udligningsreform.
- Det forhold, at det er dyrere at bo i Gilleleje end i Jelling, det har ikke nogen selvstændig betydning for, om det er nemmere at drive kommune i Gilleleje contra Jelling, siger Lars Løkke Rasmussen til Børsen.
Med i forhandlingerne er også Dansk Folkeparti og de radikale, der begge presser på for en meget omfattende udligning mellem rige og fattige kommuner.
Således har DF og R oprindelig krævet, at 85 procent af forskellene i indtægtsgrundlaget for kommuner skal udlignes. I dag er tallet blot 45 procent.
Ligeledes har begge partiet krævet, at også selskabsskatten bliver en del af udligningen. Det betyder, at de kommuner, der har en højkoncentration af erhvervsvirksomheder - og dermed store indtægter fra selskabsskat, afleverer en del af disse penge til de kommuner, der har en svag erhvervsstruktur.
Ud over slagsmålet om pengestrømmen fra København til provinsen, er der også strid om den interne udligning imellem kommunerne i hovedstadsområdet. Denne udligning flytter i dag 2,4 milliarder kroner fra de rige nordsjællandske kommuner til de socialt belastede kommuner på Vestegnen.
Regeringen har foreslået, at denne udligning sænkes med 10-15 procetn.
Derved bliver det i realiteten disse kommuner, der typisk har socialdemokratisk flertal, der bliver de største tabere ved en kommende udligningsreform.

I dag omfordeler udligningsordningen seks milliarder kroner fra øst til vest. I fremtiden skal dette beløb hæves med cirka en milliard.
*Udligningen sker i dag primært ud fra kommuners skattegrundlag. I fremtiden skal udligning sker efter antal indbyggere.
*Danmark er det land i Norden, der omfordeler mindst fra rige til fattige kommuner. Mens udligningen i Danmark ligger på 45 procent,er den i Sverige 95 procent.