10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Canon fyrer tillidsfolk

Canon fyrer tillidsfolk

Fredag, 24. februar, 2006, 00:00:00

Canon Danmark opfører sig som en arbejdsgiver fra det forrige århundrede, konstaterer Dansk Metal

Vi er rystede over den måde, Canon Danmark opfører sig på. Afskedigelser af tillidsrepræsentanter, forringelser af ansættelsesforhold, samarbejdsophør og afskedigelser eller outsourcing af ansatte.
Sådan lyder reaktionen fra formanden for Dansk Metal i Århus Aage Madsen, på at Canon har varslet fyringer af tre tillidsrepræsentanter og 14 serviceteknikere og samtidig forringer ansættelsesforholdene for 107 serviceteknikere.
Meddelelsen om fyringerne førte mandag til strejke blandt de ansatte serviceteknikere i Canon i Århus. De genoptog arbejdet igen tirsdag morgen.
- Tingene har længe været kørt lige til grænsen hos Canon, men med afskedigelserne af tre fagligt aktive her i Århus, så er vi kommet ud i noget, jeg bestemt ikke bryder mig om. Alle tre er er fremkommet med konstruktiv kritik af ledelsesformerne i virksomheden. Vi er bekendt med, at der også er varslet afskedigelse af tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter andre steder i landet, så det lugter meget af organisationsforfølgelse, siger Aage Madsen.
Dansk Metal varslet fagretslig behandling af en række af Canons brud på overenskomst og aftaler. Canon er ved at outsource en del af serviceteknikernes arbejde. Heller ikke her overholder virksomheden gældende love og informerer tillidsrepræsentanterne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland