Med terrorlovene i hånden og uden om domstolene griber politiet nu direkte ind i, hvad Arbejderen må bringe af dokumentation på sin hjemmeside

I går blev udbyderen af Arbejderens hjemmeside truet af politiet til at fjerne et omstridt dokument fra Arbejderens arkiv.
Det drejer sig om en appel fra foreningen Oprør, Krigen mod Terror truer os alle, som er sendt til europæiske demokrati- og solidaritetsbevægelser. I appellen opfordrer Oprør til at udfordre terror-lovgivningen ved at støtte de to befrielsesbevægelser PFLP og FARC.
Appellen blev sidste år fjernet fra Oprørs hjemmeside af politiet, efter at Østre Landsret havde godkendt beslaglæggelsen.
I den forbindelse besluttede Arbejderen at optrykke appellen som dokumentation. Og dermed kom den også til at ligge på Arbejderens hjemmeside, hvor hele avisens arkiv er offentligt tilgængeligt.
- Denne sag drejer sig ikke om, hvorvidt man er enig med Oprør eller ej. Det drejer sig om ytringsfrihed. I en situation, hvor sagen endnu ikke er afgjort, er det et meget alvorligt skridt, som politiet tager, siger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.
Oprør har anket sagen til Højesteret. Procesbevillingsnævnet har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan indbringes her. Der er altså ikke faldet endelig kendelse for, om Oprørs appel er ulovlig.

Går uden om domstolen
Politiet henvendte sig i november sidste år til Arbejderen for at få appellen fjernet fra avisens hjemmeside. Dengang skrev politiet, at 'Såfremt De ikke ønsker at efterkomme denne opfordring, vil spørgsmålet blive indbragt for retten'.
Nu har politiet imidlertid valgt at gå uden om retten. I et brev, sendt til Arbejderens internetudbyder, truer politiet med, at firmaet kan straffes for medvirken til de forbrydelser, som Oprørs appel - i følge politiet - lægger op til.
- Vi fik besked gennen vores internetudbyder. Politiet henvendte sig end ikke til os for at orientere om dette skridt. Det er en metode, der kun er en bananstat værdig. Hvis politiet mener, at vi har overtrådt loven, må de sætte os for en domstol, siger Birthe Sørensen.
Hun stiller sig undrende overfor censuren af pressen - ikke mindst fordi statsministeren så sent som i sin nytårstale slog fast, at 'ytringsfriheden ikke kan gradbøjes' og 'ikke er til forhandling'.
- I Grundloven står det meget tydeligt, at der ikke kan indføres censur i Danmark. Derfor er det en meget alvorlig sag, når politiet nu begynder at blande sig i, hvad der står i den skrevne presse. Vi kræver, at Statsministeren, som er pressens minister, nu tager affære, siger Birthe Sørensen.

Politisk asyl
Arbejderen har straks klaget over politiets fremgangsmåde og har taget kontakt til sin advokat for at drøfte yderligere skridt.
Det er dog fortsat muligt at læse Oprørs forbudte appel. På Arbejderens hjemmeside findes 31 links til andre hjemmesider, hvor Oprørs appel fortsat kan findes.
- Ytringsfriheden er en dyrebar ret, som vi vil forsvare med næb og klør. Derfor har vi for to måneder taget initiativ til at sikre, at appellen har fået 'politisk asyl' på servere i udlandet, forklarer Birthe Sørensen.
Udbyderne af mindst fire andre hjemmesider er også blevet truet af politiet. En af dem er Modkraft, hvor man dog tager truslerne roligt.
- Vores udbyder har modtaget et brev, hvor politiet opremser konsekvenserne af at have appellen ligget. Vores udbyder har besluttet, at politiet går den forkerte vej: De må først henvende sig til os, som har besluttet, at appellen skal ligge der. Vi mener politiet har været for hurtigt ude. Vi afventer at procesbevillingsnævnet enten stadfæster Østre Landsrets kendelse, eller mener, at beslaglæggelsen er så principiel at Højesteret skal tage tage stilling, siger Martin Lindblom fra Modkraft til Arbejderen.