Der er brug for at få en domstols vurdering af, om Jyllands-Posten overtrådte loven ved at bringe Muhammed-tegningerne, mener juraprofessor Eva Smith

En dommer skal tage stilling til, om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er i strid med straffelovens blasfemiparagraf. Det mener juraprofessor Eva Smith. Hun støtter dermed, at 27 muslimske organisationer har ret til at få afprøvet, om Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne er i strid med loven. En af tegningerne viser Muhamed med en bombe i turbanen.
- På den ene side har vi en blasfemiparagraf, der slår fast, at man ikke må håne andres religioner. På den anden side har vi ret til at udtrykke vores mening. Men hvor går grænsen? Det spørgsmål vil det være godt, at få en domstols vurdering af, siger Eva Smith til Arbejderen.
Rigsadvokaten tager i næste uge stilling til, om sagen overhovedet kan komme for en domstol.
Blasfemiparagraffen slår fast, at hvis man offentligt driver spot med eller forhåner et lovligt religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, skal det straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
- Det må man vel sige, at Jyllands-Posten har gjort. Kulturredaktøren skriver endda direkte, at muslimerne må 'være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse'. Hvis det kun var et spørgsmål om selvcensur, kunne Jyllands-Posten have valgt at bringe en række hvide firkanter med en tekst om at 'her ville have bragt en række tegninger af profeten Muhammed - men tegnerne turde ikke'. I stedet valgte avisen at offentliggøre de tegnere, som netop godt 'turde' tegne Muhammed, konstaterer Eva Smith.
Især følgeteksten til de tolv tegninger, som kulturredaktør Flemming Rose har skrevet, har afgørende betydning for, om Jyllands-Posten kan dømmes eller ej. Kulturredaktøren skriver, at tegningerne bringes for at gøre opmærksom på at tegnere lægger selvcensur på sig selv og at ytringsfriheden er i fare.
Sidste gang blasfemiparagraffen blev forsøgt anvendt ved en domstol var for 36 år siden, da Trille sang 'Øjet' - om hendes seksuelle lyster, der bremses af Gud, der holder øje i det høje.
- Trille blev frikendt, fordi hun med sin sang ville stille spørgsmålstegn ved den religiøse opdragelse. På samme måde må man også spørge: Hvad var egentlig Jyllands-Postens mening med at bringe de tolv tegninger? Var det at sætte fokus på ytringsfriheden? Så vidt jeg forstår, søgte Jyllands-Posten at undersøge Kaare Bluitgens oplysning om de tegnere, der ikke turde tegne profeten. Men forfatteren ville ikke opgive navnene. Det var således udelukkende forfatterens påstand, man byggede sine oplysninger om danske tegneres selvcensur på, konstaterer Eva Smith.
Udover at tage stilling til om tegninger er omfattet af blasfemiparagraffen, skal rigsadvokaten også tage stilling til om tegningerne er i strid med racismeparagraffen.