Velfærdskommissionen vil afskaffe den almene boligsektor. Det skruer tiden tilbage til dengang den private husvært regerede over lejerne, mener Lejernes LO
'Det samlede reformforslag vil lede til, at der på sigt alene vil være to helt dominerende boligformer: Ejerboligen og den private udlejningsejendom.'
Så klart og præcist beskriver regeringens Velfærdskommission konsekvenserne af dens egne forslag til en reform af det danske boligmarked.
Forslagene er beskrevet i et selvstændigt kapitel i kommissionens slutrapport, 'Fremtidens velfærd - vores valg'. Kapitlet bærer overskriften 'Et frit og dereguleret boligmarked'.
Men det er frihed for boligspekulanterne, mens landets lejere får skruet tiden tilbage til bolighistoriens enevælde - dengang, hvor den private husvært regerede over lejerne og pengepungen styrede de hele, advarer Lejernes Landsorganisation.
- De vil afskaffe både den almene boligsektor, og andelsboligerne. altså netop de boligformer, hvor beboerdemokratiet er stærkt. Samtidig vil en fri markedsleje - som også er en del af kommissionens forslag - betyde huslejestigninger for landets lejere på 30-40 procent, siger Klaus Hansen, formand for Lejernes LO, til Arbejderen.
- Det er ikke noget vi finder på, det fremgår det af en undersøgelse, som blev lavet for få år siden.
Boligudspillet fra Velfærdskommissionen har enorme konsekvenser for landets ejere. Alligevel har hverken LLO eller boligselskabernes Landsforening været hørt. De har uopfordret sendt høringssvar til Velfærdskommissionen. Men i den høringsrapport, som kommissionen for kort tid siden udgav som sit afsluttende værk, er lejernes og boligselskabernes indsigelser ikke nævnt med et eneste ord.
- Det er lidt frækt, synes jeg, især når man tager i betragtning, at de foreslår afskaffelse af den almene boligsektor, lyder det tørt fra LLO-formanden.
Velfærdskommissionen foreslår endda at lejerne skal betale den hidtil udbetalte offentlige støtte til opførelsen af almene boliger tilbage til de offentlige kasser. Kommissionen foreslår samtidig afvikling af skatte-begunstigelsen for boligejere. Dog ikke med tilbagevirkende kraft, men ved at hæve ejendomsværdiskatten gradvist fra 1 til 1,5 procent i løbet af 20 år.
Men den går ikke, siger Klaus Hansen.
- Skattestoppet på kroner og øre skal ophæves, men vi går imod at hæve skatteprocenten. Det giver god mening med offentlig støtte til vores boliger - både for lejere og ejere. Det offentlige engagement i boligsektoren er en vigtig del af vores velfærd, understreger Klaus Hansen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278