I fredags tvang politiet, uden en dommerkendelse, udbyderen af Arbejderens hjemmeside til at fjerne en appel fra foreningen Oprør. Vi bringer en gennemgang af sagen

10. august 2005
En af talspersonerne for foreningen Oprør, Patrick Mac Manus, bliver sigtet af Københavns politi for forsøg på at støtte organisationer, der står på EU's terrorliste.
Samtidig kræver politiet, at Oprør fjerner en appel, der ligger på foreningens hjemmeside. Ellers vil politiet selv gøre det.
Det er en appel til europæiske demokrati- og solidaritetsbevægelser om at være med i en samlet udfordring rettet mod national terrorlovgivning, EU's terrorliste og den internationale 'krig mod terror'.
- Om det er ulovligt at udfordre EU's terrorliste er op til retten at dømme. Der er nemlig ikke tale om støtte til terrororganisationer. Vi taler om legitime modstandsorganisationer eller befrielsesbevægelser, siger Patrick Mac Manus til Arbejderen.

11. august 2005
Foreningen Oprør meddeler, at foreningen ikke vil fjerne den internationale appel fra hjemmesiden, som politiet kræver.
Politiet går til en dommer for at få lov til at fjerne den.
Arbejderen optrykker Oprørs appel som dokumentation. Efterfølgende bliver den lagt på avisens hjemmeside, som rummer alle avisens artikler.

Fredag 12. august 2005
Københavns Politi fjerner den internationale appel fra Foreningen Oprørs hjemmeside. Det sker efter at en dommer i Københavns Byret har pålagt Oprør at fjerne appellen.
Dommeren mener, at der i den internationale appel er en opfordring til at samle penge ind til organisationer, der står på EU's terrorliste.
'Selv om der ikke under sagen er fremkommet nærmere oplysninger om proceduren og grundlaget for optagelse af organisationer på EU's terrorliste, så er der dog grundlag for at antage, at dokumenterne er udsendt som led i et forsøg på direkte eller indirekte at yde støtte til terrorgrupper' skriver dommeren i kendelsen.
Sagen bliver straks anket til Landsretten.

16. august 2005
Oprørs internationale appel er blevet lagt ud på en række andre hjemmesider, blandt andet Demos, Modkraft, Rød Ungdom og på Tidsskriftscentret.

4. oktober 2005
Østre Landsret stadfæster byrettens kendelse, som gav politiet lov til at fjerne en appel på foreningen Oprørs hjemmeside.
Oprørs advokat, Thorkild Høyer, mener, at det er en hel forkert afgørelse:
- Hverken jeg eller Oprør er imod, at man bekæmper terror, tværtimod. Men Landsretten har vægtet forholdet mellem ytringsfriheden på den ene side og statens terrorbekæmpelse på den anden, helt forkert, siger han.
Landsretten har, inden den kommer med kendelsen, afvist en såkaldt mundtlig forhandling med Oprørs advokat og foreningens talsmand, Patrick Mac Manus.
Oprør vil nu søge procesbevillingsnævnet tilladelse til at prøve sagen ved Højesteret fordi det er en principiel sag.

29. november 2005
Dagbladet Arbejderen modtager et brev fra Københavns Politi med en opfordring til at fjerne Oprørs appel:
'I forbindelse med Københavns Polits efterforskning af mulig overdragelse af penge fra foreningen Oprør til terrororganisationerne FARC og PFLP, har Københavns Byret bestemt, at dokumenter på Oprørs hjemmeside indeholdende opfordring til at støtte PFLP og FARC skulle beslaglægges. Kendelsen er blevet stadfæstet af Østre Landsret den 14. oktober 2005.
Afgørelsen betyder, at retten har vurderet, at dokumentet er udsendt som led i et forsøg på at tilvejebringe direkte eller indirekte støtte til blandt andet organisationer omfattet af straffelovens § 114a, jf. § 21. Retten fandt ikke, at beslaglæggelsen kunne anses for at stride mod Grundlovens eller Den Europæiske Menneskrettighedskonventions bestemmelse om ytringsfrihed.
Københavns Politi har konstateret, at det omhandlende dokument findes på Deres hjemmeside.
De opfordres til at slette dokumentet, der kan virke som en opfordring til at støtte terrororganisationer.
Såfremt De ikke ønsker at efterkomme denne opfordring, vil spørgsmålet blive indbragt for retten.'

13. december 2005
Arbejderen og 11 andre bevægelser, som alle har Oprørs appel liggende på deres hjemmeside, har holdt møde. Alle er enige om, at de ikke vil bøje sig for kravet fra Københavns Politi.
Politiets anklager i sagen har ingen kommentarer til, at de tolv bevægelser nægter at fjerne appellen fra deres hjemmesider.
- Det er en interessant sag. Jeg kan bekræfte, at vi nu overvejer at lade retten tage stilling til, at de tolv bevægelser tilsyneladende ikke har tænkt sig at efterleve kravet om at fjerne appellen fra deres hjemmesider. Men som udgangspunkt må man gå ud fra, at de ikke vil være med til at støtte terrororganisationer. Herudover har jeg ikke flere bemærkninger, lyder det fra politiadvokat, Michael Jørgensen, Københavns Politi.

21. december 2005
Arbejderen vælger at søge 'politisk asyl' til Oprørs forbudte appel. Den bliver lagt på tre forskellige sprog (dansk, engelsk og spansk) på 25 forskellige servere i otte lande udenfor Danmark.
- Vi tager dette skridt for at understrege, at vi mener spørgsmålet om ytringsfrihed skal tages meget alvorligt. Alle har så travlt med at diskutere Jyllands-Postens ret til at krænke muslimerne, samtidig med at den danske stat er i gang med at indføre censur, siger Birthe Sørensen.

24. februar 2006
Politiet tvinger udbyderen af Arbejderens hjemmeside til at fjerne appellen fra foreningen Oprør. Det sker uden en dommerkendelse og uden at Arbejderen får besked fra politiet om at de tager dette skridt. Arbejderen bliver gjort bekendt med sagen via sin internetudbyder.
- Det er en meget alvorlig sag, når politiet nu begynder at blande sig i, hvad der står i den skrevne presse og på pressens hjemmesider. Vi opfatter det klart og entydigt som et skridt mod indførelse af metoder, man normalt kender fra en politistat, siger Birthe Sørensen.
Arbejderen fremsender straks en klage til Københavns Politi.

Læs mere på www.arbejderen.dk/censur