Dagbladet Arbejderen og dets hjemmeside er underlagt medieansvarsloven. Derfor må politiet ikke udøve censur, som det skete i fredags

I fredags troppede politiet op hos den internetudbyder, der har Dagbladet Arbejderens hjemmeside, og truede ham til at fjerne Oprørs appel fra avisens hjemmeside.
Men det viser sig nu, at politiets censur overfor Arbejderen er ulovlig.
Såvel Arbejderen, som dets hjemmeside er nemlig anmeldt til Pressenævnet. Og det betyder, at der træder en anden lovgivning i kraft, den såkaldte medieansvarslov.
Ifølge Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander og mediejuridisk ekspert ved Journalisthøjskolen i Århus, betyder medieansvarsloven, at det er avisens chefredaktør, der er ansvarlig for alt, hvad der står i avisen og på hjemmesiden. Ingen andre kan gøres ansvarlige, heller ikke en internetudbyder.
- Politiet er åbenbart ikke opmærksom på, at medieansvarsloven fastlægger meget klare ansvarsregler for pressen. Og den er jo vedtaget med det hovedformål at sikre ytringsfriheden, siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.
- Det betyder konkret, at politi eller andre myndigheder ikke har ret til at blande sig. De skal henvende sig til den ansvarshavende redaktør, og de kan ikke pålægge nogen andre ansvar, forklarer han.
- Mediet bestemmer selv, om det vil fortsætte med at offentliggøre en tekst. Og hvis politiet ikke vil finde sig i det, må politiet gå til domstolene.
I Danske Dagblades Forening, DDF - som Dagbladet Arbejderen er medlem af - er man mere i tvivl om juraen i dette indgreb:
- Spørgsmålet er, om medieansvarsloven står over den paragraf 16 i e-handelsloven, som politiet har brugt som juridisk grundlag for deres beslaglæggelse, siger jurist Helge Rosendal fra foreningen til Arbejderen.
Det er for mig at se uprøvet land, og det ville være meget interessant at få det afgjort ved en domstol. Vi er ikke interesseret i at politiet skyder genvej uden lovhjemmel, og vi vil derfor opfordre Arbejderen til at prøve sagen ved en domstol.
Birthe Sørensen, der er redaktør for Arbejderen har i går skrevet et åbent brev til statsminiser Anders Fogh Rasmussen, og bedt om et møde om sagen.
'I Danmark er det avisernes redaktører og ikke politiet, der redigerer dagspressen. Det er ikke politiet der bestemmer, hvad der skal stå i på avisernes hjemmesider. Derfor er det en af ytringsfrihedens grundpiller, som her er blevet krænket' hedder det i brevet.
- Statsministereen er også pressens minister. Derfor har jeg foreslået, at vi snarest holder et møde for at diskutere den igangværende sag. Jeg har samtidigt meddelt statsministeren, at jeg forventer at han snarest tager afstand fra politiets håndtering af denne sag forklarer Birthe Sørensen.
Ifølge Oluf Jørgensen er det ikke kun medieansvarsloven, der gør politiets censurering ulovlig.
Derudover har retsplejeloven en klar bestemmelse, der slår fast, at det ikke er lovligt at gennemføre beslaglæggelser af medier, uden at have en kendelse fra domstolene.