Forligspartierne har ændret i den oprindelige forligstekst. Men ændringerne får ikke lærerne til at stoppe igangsatte aktiviteter for at få et helt nyt lovforslag

Lærerne har sendt i hundredevis af høringssvar til undervisningsminister Bertel Haarder og vrede e-mails til politikerne fra Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der står bag det seneste folkeskoleforlig.
- De overdrivelser og misforståelser, som har gennemsyret brevene fra lærerne har overbevist mig om, at vi er nødt til at forebygge overdrivelser og misforståelser, siger Bertel Haarder til Politiken om de tre ændringer, der er lavet af det oprindelige forlig fra januar måned.
Samtidig afviser undervisningsministeren, at der med dem er lavet om på betydningen af forslaget til ny folkeskolelov.
Formændene for de lokale kredse under Danmarks Lærerforening (DLF) står da heller ikke med armene over hovedet i ren begejstring.
- Det er jo hele tankegangen i forliget, det er galt med. Og ændringerne gør ikke op med den centralistiske tankegang og kontrol, der ligger i det oprindelige udspil, siger Ulrik Nielsen, formand for Tønder Lærerkreds til Arbejderen.
Samme holdning har Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening. Han ser ændringerne som udtryk for, at politikerne trods alt ikke har været helt upåvirkelige af den mobilisering, som lærerne har lagt for dagen i utilfredshed over forliget.
Både i Tønder og Århus fortsætter man de aktiviteter, som er sat i gang blandt medlemmerne for at få et helt nyt lovforslag, der bygger på en fremtidsorienteret folkeskole. Aktiviteterne spænder lige fra møder med politikere og læserbreve over til deltagelse i den landsdækkende aktionsdag den 22. marts, hvor lærerne går på gaden under mottoet 'Vi vil gå langt for folkeskolen' .

De tre ændringer:
Listen over formål med folkeskolen er ikke længere nummereret men adskilt af kommaer og kolon. Det skulle præcisere, at de faglige kundskaber ikke vægtes højere end den enkelte elevs alsidige udvikling.
Det understreges, at lærerne kun skal skrive det ned i de obligatoriske elevplaner, som har betydning for at måle effekten af undervisningen.
Endelig imødekommes kravet om at den enkelte kommune selv skal kunne definere sine kvalitetsmål og ikke skal gøre det ud fra centralt fastsatte krav.