Det offentlige ligger inde med et hav af registre, som PET, uden nødvendigvis at have en konkret mistanke, skal kunne snage i

Arbejderen er taget på jagt efter personlige, fortrolige oplysninger i registrene hos de offentlige myndigheder.
Oplysninger som PET fremover skal kunne fiske i - uden at give nogen som helst begrundelse.

Dit liv som åben bog
Hvis en offentlig myndighed eller en privat virksomhed vil gemme personlige oplysninger, skal de indberette det til Datatilsynet.
Per dags dato er der indberettet ikke mindre end 15.859 anmeldelser fra offentlige myndigheder og andre, der gemmer alle mulige personlige oplysninger om os. Datatilsynet vurderer at op mod 5000 af disse registre er oprettet af offentlige myndigheder.
Det er ikke så få oplysninger, der ligger gemt hos eksempelvis det lokale sygeshus, ToldSkat, dit bibliotek, i kommunens mange forvaltninger, og så videre.
Københavns Kommune har indberettet i alt 71 forskellige registre, hvor informationer om borgernes liv nøje er noteret ned. Registrene omfatter alt fra tandpleje, tilskud, inddrivelse af penge, om du er gift eller skilt, registrering af anbragte unge anbragt på sikrede afdelinger, en elektronisk oversigt over omsorgsydelser, aktivering, arbejdsformidling, undersøgelse af ensomhed, brugere af psykiatrien og så videre.
Danmark er et af verdens mest gennemregistrerede samfund. Ved hjælp af dit CPR-nummer kan PET hurtigt indsamle en lang række informationer om hver enkelt borger fra vidt forskellige myndigheder. PET skal ikke informere den borger, de har kortlagt via de registrene - heller ikke selvom det viser sig at du er uskyldig.

Sikkerhed forsvinder
Idag er det op til den offentlige myndighed, at afveje om PET`s argumenter er tungvejende nok, til at de vil udlevere oplysninger om dig. De nuværende regler sikrer altså, at de offentlige forvaltninger kan slå bremsen i overfor PET og passe på de følsomme data, de har i sin varetægt om dig. Den garanti sættes nu ud af kraft.
PET`s fisketure i de mange registre behøver ikke kun være begrænset til en enkelt person. Det kan også være grupper af personer - også selvom politiet ikke har en konkret mistænkt. Eksempelvis kan PET have fået et tip om, at en anonym person kan have kontaktet sit lokale socialkontor imellem klokken 12 og klokken 15. Derfor skal PET kunne gå på jagt i journalerne hos samtlige arbejdsløse, der har været til en snak med deres sagsbehandler i det tidsrum:
'I sådanne tilfælde - hvor der vil kunne blive tale om videregivelse af oplysninger om en række personer, som viser sig ikke at have relevans for tjenesten' skal PET dog 'så vidt muligt afgrænse sin forespørgsel...', fastslår den nye terrorlov.
Justitsministeren indrømmer da også, at der kan være tale om rene fisketure, når PET snuser rundt i de offentlige registre:
'...formålet med indhentelsen af oplysningerne vil i visse tilfælde være, at tjenesten... søger tidlige og spinkle informationer på en given persons relevans på et af tjenestens efterforskningsområder be- eller afkræftet'.
Hvis PET på sin fisketur 'fisker' oplysninger frem, som intet har med sagen at gøre, skal PET kunne videregive disse oplysninger til de 'relevante myndigheder'.

Skepsis i Venstre
Forslagene møder da også dyb skepsis helt ind i Venstre. Ifølge Information truer 'flere håndfulde' af Venstres folketingsgruppe med at stemme imod forslaget.
- Nu er det jo sådan, at forslagene skal godkendes af Venstres folketingsgruppe. En minister kan ikke fremsætte forslag, uden de er godkendt i Venstre og den Konservative gruppe. Og det her er ikke godkendt i Venstre, siger Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech til Information.