Et bredt udsnit af brancher var repræsenteret på weekendens overenskomstkonference, hvor de generelle krav blev sat til debat blandt de fremmødte tillidsfolk

Der kom mange forskellige overenskomstkrav i spil på lørdagens konference i Horsens.
Et af dem var kravet om en forhøjelse af mindstelønnen.
- Vi har stort set ikke nogen, der arbejder på mindsteløn indenfor vores område. Jeg tror ikke på kravet om ti kroner mere i timen på mindstelønnen - heller ikke som bom for billige østarbejdere, siger Peter Hougaard, forhandlingsleder i TIB.
Det er Jan Mathisen, faglig sekretær i RBF København, ikke enig i. Han mener derimod, at det er alt for nemt for udenlandske virksomheder at komme og lave overenskomst for så at spise de ansatte af med 100 kroner i timen.
- Ved at placere mindstelønnen som et centralt krav kan vi udvise solidaritet med de lavestlønnede på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi dæmmer op for udenlandsk billig arbejdskraft, siger Jan Mathisen og fortsætter:
- Mindsteløn er ikke bare et krav, vi stiller, fordi vi plejer at gøre det. Vi stiller det, fordi der stadig er nogen, der arbejder for 100 kroner eller deromkring, og fordi vi mener noget med solidariteten.
Efter debatten bliver kravet om højere mindsteløn opprioriteret i den udtalelse, som ender med at blive vedtaget.

Usolidarisk pension
Også i forhold til et forslag om yderligere udbygning af arbejdsmarkedspensionen kommer solidariteten i spil.
- Skal jeg give nogle bud på, hvad der kan komme ud af overenskomsterne, så er det vel sandsynligt, at der kommer krav om regulering af satserne og forøget pensionsindbetaling, siger Ole Ibsen, leder af forhandlingssekretariatet i Dansk Metal.
Han får følgeskab af kollegaen Peter Hougaard, der mener, at forbundet TIB helt sikkert vil arbejde for højere arbejdsmarkedspension.
Det får Jan Mathisen til at foreslå, at arbejdsgiverne selv betaler, hvis de er så forhippede på, at der skal sættes flere penge af til pension.
- Det går bare ud over de lavestlønnede, hvis der igen skal tages penge fra overenskomstpuljen til det, mener Jan Mathisen.
Forslaget falder heller ikke i god jord hos Jørgen Madsen fra 3 F Silkeborg.
- Arbejdsmarkedspensioner har altid været usolidariske. Uligheden i arbejdslivet føres med over i alderdommen. Lad os i stedet sige, at vi ikke gider diskutere pension mere, før arbejdsløse, sygemeldte og andre udenfor ordningen bliver omfattet af den, erklærer han.
Samme synspunkt slår Bjarne Høpner, formand for 3F Lager, Post & Service i København, til lyd for. I det hele taget mener han, at man burde benytte overenskomstsituationen til at gøre opmærksom på de 'kammerater, der bliver arbejdsløse i kortere eller længere perioder'.
- Dagpengedækningen udgør kun 54 procent af lønnen i dag. Det vil derfor være på sin plads at stille krav om højere dagpengedækning, siger den københavnske afdelingsformand.
I udtalelsen fra konferencen ( se Arbejderen tirsdag) fremgår det med al tydelighed, at arbejdsmarkedspensioner ikke er blandt de generelle krav. Spørgsmålet bliver ikke nævnt overhovedet.

De skæve tider
Det gør til gengæld kravet om nedsat arbejdstid. I januar blev der afholdt en skifteholdskonference i København. Med den blev de første skridt taget for at sikre opslutning til det solidariske krav om bedre forhold for folk, der arbejder på skiftehold eller andre former for skæve arbejdstider.
- Der er ingen tvivl om, at man vil forsøge at holde fokus og komme med nogle krav på det område. Krav om kortere arbejdstid og forslag til en anden organisering af holddriftsarbejde. Vi kan ikke undgå arbejde på skiftehold, men vi må prøve at diskutere, om der findes en måde at afvikle arbejdet på, der ikke er så belastende for de ansatte. Tidligere handlede det mest om at rejse krav om højere satser, men det ændrer ikke ved at arbejdet er både farligt og belastende. Der skal nok komme fokus på det område, mener Ole Ibsen fra Dansk Metal.
Tillidsfolkene fra hele landet var godt tilfredse med, at der vil komme øget fokus på skifteholdsarbejdere - og alle de andre på arbejdsmarkedet, der arbejder på skæve eller ubekvemme tider.
Og der er enighed om at fokus først og fremmest skal lægges på det sundhedsmæssige aspekt ved arbejde på 'unormale' arbejdstider og ikke kun på at få højere tillæg.
Nedsat arbejdstid vil betyde flere i arbejde og en række andre samfundsmæssige gevinster eksempelvis mindre nedslidning og færre arbejdsskader.
Det var da også en enig forsamling, der bakkede op om følgende formulering i udtalelsen fra konferencen:
'Den fortsatte udvikling af skæve og fleksible arbejdstider gør det nødvendigt med alternativer i form af nedsat arbejdstid og bedre genebetaling. For skifteholdsarbejdere er kravet 30 timers arbejdsuge'.
Deltagerne beslutter at opfordre alle fagforeninger til at tilslutte til OK-initiativet samt indkalde en ny konference til september for at diskutere fælles aktiviteter og initiativer.