Det er 30 år siden, der første gang blev besluttet undervisning af tosprogede børn i Danmark. Lige siden er mulighederne blevet begrænset mere og mere

Mulighederne for at inddrage tosprogede elevers modersmål i undervisningen har aldrig været så begrænsede som nu.
Det siger Bergtóra Kristjansdóttir, pædagogisk konsulent fra Videnscenter for Tosprogethed og Interkulturalitet (UC2), der har set på dviklingen over de sidste 30 år.
På Kvindernes Internationale Kampdag for 30 år siden udstedte Undervisningsministeriet den første bekendtgørelse for undervisning af tosprogede elever.
- Vi har fået fire bekendtgørelser på området siden 1976, nemlig hver gang en ny regering er kommet til. Og hver gang er der blevet strammet op på, hvem der kan få modersmålsundervisning, siger Bergtóra Kristjansdóttir til lærernes fagblad Folkeskolen.
I starten var det gæstearbejdernes børn, der havde ret til undervisning på deres modersmål. Siden blev det ændret til, at børn ikke havde ret til modersmålsundervisning, hvis deres forældre var født i Danmark.
Den fjerde og foreløbig sidste stramning kom fra den nuværende regering. Den har begrænset retten til modersmålsundervisning til kun at gælde børn af europæisk afstamning og dermed ikke børn fra lande i den 3. verden.
- Politikerne siger det ikke, men det er tydeligt, at muslimer ikke kan blive undervist i deres modersmål, da arabisk, tyrkisk og urdu ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Et middel mod et flerkulturelt samfund er at bekæmpe andre sprog, lyder det fra Kristjansdóttir.
I anledning af 30 året for modermålsundervisningens indførelse i Danmark holdt Videnscenteret UC2 i går en konference om udviklingen på området.