De første terrorlove kritiseres for at være unødigt vidtgående og uklare. De nye for at være unødvendige - alligevel fortsætter ministeren med nye terrorforslag

- De nye forslag er meget vidtgående. Inden der bliver vedtaget nye indskrænkninger i de borgerlige frihedsrettigheder, skal vi først have klarlagt, om det overhovedet er nødvendigt. Jeg ved ikke, hvorfor der skal nye stramninger til. Justitsministeren skriver i sine bemærkninger til lovforslaget, at det vil blive nemmere for politiet. Hidtil har vi ikke set nogen dokumentation for, at de oprindelige terrorlove fra 2002 ikke er gode nok, siger Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, til Arbejderen.
Hendes kritik af regeringens nye terrorlove kommer samtidig med, at jurist på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, netop har offentliggjort en sønderlemmende kritik af regeringens første terrorlove fra 2002 i Tidsskrift for Kriminalitet. Terrorlovene har ført til en '...særdeles uklar og unødigt vidtgående retstilstand...Væsentlige dele af anti-terrorpakken fik et indhold, som det under andre omstændigheder ville have været ganske svært at skaffe flertal, endsige stå inde for. Og mange delkomponenter i pakken har i praksis et anvendelsesområde langt ud over, hvad ønsket om bekæmpelse af terrorisme tilsiger', fastslår Jørn Vestergaard.
Nu kræver både formanden for retsudvalget Anne Baastrup og Venstres retspolitiske ordfører, at justitsministeren svarer på kritikken og tager den op i Folketingets retsudvalg, som for øjeblikket diskuterer de nye forslag til terrorlove.
- Vi er da nødt til at se på, hvordan det er gået med de tidligere terrorlove, som regeringen allerede har indført og som har virket i flere år. Hvis folk risikerer at blive fængslet i op til livstid, fordi loven er for uklar, så har vi politikere ikke gjort vores arbejde godt nok. Når loven er upræcis, risikerer vi, at dommerne ikke aner, hvad de skal gøre. Vi risikerer, at de dømmer efter helt andre paragraffer, som de kender i forvejen, eller også dømmer de alt for hårdt, fordi straframmen er så høj, advarer formand for retsudvalget, SF`eren Anne Baastrup.
Justitsministeren selv virker upåvirket af kritikken: I går sendte hun to nye forslag til høring: Det skal være strafbart at lade sig hverve til en organisation, som i regeringens øjne er en terrororganisation. Denne forbrydelse skal koste op til seks et halvt års fængsel. Hvis man træner terrorister, skal man fængsles i op til 16 år.
Justitsministeriet er i gang med at undersøge de to efterretningstjenesters arbejdsbetingelser. Rapporten ventes at ligge klar i slutningen af april - altså lige efter at høringsfristen for de nye terrorstramninger er slut. Derfor når konklusionerne ikke at komme med i de høringssvar, som regeringen modtager fra advokater, teleselskaber, boligselskaber og andre.