Dramaet om historiens største virksomhedshandel ser ud til at fortsætte gennem det juridiske system

Dramaet om kapitalfondenes forsøg på at kuppe de resterende mindretalsaktionærer ud af telekoncernen TDC, fortsætter med at udvikle sig som en anden kriminalroman.
I forrige uge lykkedes det kapitalfondene i NTC - på en tumultagtig generalforsamling i TDC - at få vedtaget en vedtægtsændring, der giver fondene ret til at smide de andre aktionærer ud af koncernen.
Det skal konkret ske ved, at deres aktier i TDC bliver tvangsindløst. Juraen siger imidlertid, at selve tvangsindløsningen ikke må gå i gang, før de nye vedtægter er godkendt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Men umiddelbart efter generalforsamlingen 28. februar begyndte kapitalfondene at gennemføre tvangsindløsningen.
Det fik ATP til at indgive en formel klage over TDC og NTC til Selskabsstyrelsen.
Og i går kom så afgørelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kender de nye vedtægter i TDC ulovlige. Det betyder, at ATP og de andre mindretalsaktionærer ikke kan smides ud af TDC.
Dermed er kampen mod kapitalfondenes kupovertaglese af telekoncernen nået til et nyt punkt. Og meget tyder på, at sagen nu ryger hele vejen op igennem det juridiske system.
Erhvervsminister Bendt Bendtsen, der er politisk ansvarlig for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger indirekte luft til kendelsen.
- Der er truffet en ren juridisk afgørelse, og den kan man være enig eller uenig i, det skal jeg ikke blande mig i, siger Bendtsen og understreger, at det ikke er en politisk sag.
Han minder samtidig kapitalfondene om, at de har mulighed for at anke afgørelsen.

Aktionærkampen i TDC har også ført til et verbalt slagsmål blandt jurister, der diskuterer hvorvidt kapitalfondenes kup er lovligt.
Mindretalsaktionærerne, repræsenteret af ATP, henholder sig til aktieselskabslovens paragraf 17, der kræver minimum 90 procent af aktierne, for at kunne gennemføre tvangsindløsning.
De eksperter, der støtter kapitalfondene henviser til paragraf 79, stk. 2 i samme lov. Denne paragraf blev liberaliseret i starten af 1990'erne, så det blev lettere for dominerende aktinærer at købe resten af ejerkredsen op. >