Efterlønsreformen fra 1998 har ikke haft den ønskede virkning, mener Dansk Arbejdsgiverforening
Der er færre i alderen 61-62 år, der går på efterløn i dag end i 1998, hvor Nyrups efterlønsreform trådte i kraft. Samme tendens gør sig gældende for aldergruppen 63-64 år.
Til gengæld er der væsentligt flere på 62 år, der i dag trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet end for syv år siden. Det betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er på 61 år, nøjagtigt som da reformen blev indført under den daværende SR-regering.
Tallene stammer fra magasinet ArbejdsMarkedsPolitisk Agende, og de får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at konkludere, at efterlønsreformen er en fiasko.
- Man må afskaffe efterlønsordningen, mener vicedirekør i OECD og tidligere medlem af Velfærdskommissionen, Jørgen Elmeskov, der ser frem til regeringens velfærdsreform.
Dennis Kristensen, formand for Fag Og Arbejde (FOA), er ikke enig med DA`s udlægning af undersøgelsen. FOA-formanden undrer sig ikke over, at det er folk på 60 år og 62 år, der har den højeste udnyttelsesgrad af efterlønnen, mens der er væsentligt færre på 61, 63 og 64 år, der går på efterløn.
- Dem på 60 år er formentlig gået direkte fra arbejdsløshed på efterløn. Til gengæld tror jeg, at de 61-årige har været i beskæftigelse og har ventet til de blev 62 år for at få de økonomiske fordele med, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.
Han er sikker på, at det hører med til folks overvejelser om at gå på efterløn eller ej, at politikerne konstant sår tvivl om efterlønnens overlevelse. Det vil gå hårdt ud over FOA`s medlemmer.
- Den seneste opgørelse viser, at vores medlemmer går, når de er 60,5 år - på det økonomisk dårligste tidspunkt. De kan ganske enkelt ikke mere, understreger Dennis Kristensen.
FOA står bag en underskriftsindsamling med kravet om at bevare eftelønnen. I denne uge var der 128.000 underskrifter i hus, og den fortsætter til sidst i denne måned. Underskrifterne skal overrækkes til statsministeren i forbindelse med regeringens velfædsudspil.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278