De Kristelige vil ændre vedtægterne, så man ikke længere skal være ¤¤bekendende kristen¤¤ for at sidde i hovedbestyrelsen - men i stedet bekende sig til ¤¤Guds ord i Bibelen¤¤.De Kristelige vil ændre vedtægterne, så man ikke længere skal være ¤¤bekendende kristen¤¤ for at sidde i hovedbestyrelsen - men i stedet bekende sig til ¤¤Guds ord i Bibelen¤¤
Kristelig Fagbevægelse vil nu nedsætte et udvalg, der skal ændre foreningens vedtægter, så man ikke længere skal være 'bekendende kristen' for at blive valgt til hovedbestyrelsen. Man skal dog forsat bekende sig til foreningens værdigrundlag, som bygger på 'guds ord i bibelen', understreger foreningens landsformand, Søren Fibinger Olesen.
Hovedbestyrelsens beslutning kommer efter at beskæftigelsesministeren i et svar til folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) har bekræftet, at Kristelig Fagforening krænker forskelsbehandlingsloven, når den gule forening kræver, at man skal være 'bekendende kristen' for at få en ledelsespost i foreningen.
- Vi tager det alvorligt, når nogen mener, vedtægten kan være i konflikt med forskelsbehandlingsloven, og vi vil derfor foreslå vores repræsentantskab at vedtægten ændres, siger Kristelig Fagforenings landsformand.
Ændringen ser dog ud til at blive rent kosmetisk. For samtidig understreger Søren Fibiger Olesen, at det må være naturligt at kræve af den øverste ledelse af en forening, at den selv kan stå inde for foreningens værdigrundlag - som i Kristelig Fagforenings tilfælde er 'det kristne livs- og menneskesyn'.
Dette livssyn bygger ifølge foreningens formålsparagraf på 'Guds ord i Bibelen'. Ledelsen skal altså fortsat bekende sig til dette bibelfaste livssyn, også selvom sætningen 'hovedbestyrelsens medlemmer skal være bekendende kristne', bliver strøget fra vedtægternes paragraf, 7, st.k 6.
Kristelig Fagbevægelses hovedbestyrelse har truffet beslutningen om at gå efter en ophævelse af denne bestemmelse efter råd fra foreningens jurister.
Foreningen har ellers også den mulighed at søge dispensation fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af 'politisk anskuelse, religion eller tro'. Den kan ifølge forskelsbehandlingsloven gives til 'arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning'.
Men den mulighed har Kristelig Fagbevægelses ledelse altså ikke ønsket at benytte sig af.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278