13-15-årige elever på Egtved Skole deles op i A-, B- og C-elever. Niveaudeling løste ikke noget for 20-30 år siden og gør det heller ikke i dag, mener lektor

På Egtved Skole bliver eleverne delt ind et A-, B- eller C-hold alt efter, hvor fagligt gode og motiverede de er. Det sker fra 7. til 9. klasse i fagene matematik, engelsk og tysk, oplyser den regionale radiostation DR Kanal 94.
- Man føler sig ikke særlig god. Dengang vi alle var i én klasse, følte man sig lige gode. Nu føles det som om, at der er nogen, der er meget, meget bedre end en selv, og sådan skal det ikke være i en skole, siger den 13 årige Stefanie, C-elev på skolen, til DR.
Susan Tetler, lektor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har godt hørt om Egtved Skole, men kender ikke konkret til, hvordan skolen har grebet forsøget med opdelingen af eleverne an.
Drejer det sig om, at holddelingen, som man får indtryk af ved at høre den regionale radiostation, er for et helt skoleår, så mener hun ikke, at det giver mening.
- Det virker allermest som en panikløsning. Da jeg hørte om det, kom jeg til at tænke på, da jeg selv gik i skole. Da blev de ældste elever netop delt op alt efter, hvilket fagligt niveau de befandt sig på. Det gik man heldigvis væk fra, og det var der jo flere grunde til. Det virkede ikke efter hensigten. Undersøgelser fra dengang viste, at de fagligt svagt funderede elever ikke fik noget ud af niveaudelingen, og at de dygtigste elever heller ikke blev bedre af at være samlet, siger lektoren til Arbejderen.
Susan Tetler mener, det er vigtigt, at holddannelser sker for en meget tidsbegrænset periode og med et konkret fagligt sigte. Samtidig er det vigtigt, at værne om det fællesskab der er i en klasse. Det fællesskab, er hun overbevist om, betyder meget for elevernes faglige og sociale udvikling.
- Det forhindrer ikke, at man kan bryde fællesskabet op i større eller mindre grupper, lyder det fra Susan Tetler, der mener, at det handler om 'både og' frem for 'enten eller'.
Hun er overbevist om, at problemet bunder i, at vi ikke for alvor har løst opgaven med at sikre undervisningsdifferentiering i folkeskolen.
- Den store udfordring er, at få fællesskaber bestående af elever på mange forskellige faglige og sociale niveauer til at spille sammen. Det handler om organisering indenfor klassens rammer og om at have større fokus på og bevidsthed om, hvad vi vil med undervisningen. Den opgave har vi ikke løst endnu, og det har man heller ikke i andre lande, der slås med nøjagtigt de samme problemer, som vi gør, siger lektoren.
I den forbindelse kunne man passende skele til erfaringer fra eksempelvis USA, der efter hendes opfattelse er meget langt fremme med undervisningsmetoder, som også tager højde for elevernes forskellighed.
Danmarks Lærerforening mener, at holddeling kan være en udmærket måde at sikre undervisningsdifferentiering på. Et hold behøver nødvendigvis ikke bestå af elever på samme faglige niveau, men kan være en blanding afhængig af fag eller emne, lyder det fra foreningens pædagogiske kontor. Foreningen understreger at holddeling skal ske for en kort periode og med et bestemt fagligt mål for øje.