Statsministeren må melde klart ud til politi og internetudbydere: Der må ikke udøves censur overfor pressen, fastslår medieretsekspert

Statsministeren kan ikke stikke hovedet i busken. Som minister med ansvar for pressen, må Anders Fogh komme på banen og sikre pressefriheden mod censur.
- Anders Fogh bør tage sagen meget alvorligt og vise sig som pressens minister. Det er en vigtig opgave for ham, at klargøre indholdet af reglerne. Det er vigtigt, at både politi og internetudbydere er klar over, at de ikke må censurere i pressen udgivelser, fastslår medieretsekspert Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole.
På sit ugentlige pressemøde tirsdag afviste statsministeren (som også har titel af pressens minister), at gå ind i sagen om politiets indgriben i hvad Arbejderen må bringe på sin hjemmeside: Politiet truede i sidste måned Arbejderens internetudbyder, til at fjerne en omstridt appel fra Oprør fra avisens hjemmeside.
- Det er jo udtryk for, at politiet ikke kender medieansvars-loven, når de truer internetudbyderen med retslige skridt, hvis ikke udbyderen får fjernet appellen. Arbejderen har lagt appellen ud, som dokumentation for en sag, avisen følger tæt, nemlig terrorlovene. Politiet må trække deres brev til internetudbyderen tilbage, så Arbejderen igen kan få lov at vise Oprørs appel fra sin hjemmeside, uddyber Oluf Jørgensen overfor Arbejderen.
Flere jurister har kritiseret politiets indgreb med henvisning til, at Arbejderens hjemmeside er omfattet af medieansvarsloven. Derfor kan Arbejderens internetudbyder Wannafind ikke gøres ansvarlig for indholdet af hjemmesiden.
- Jeg kan godt forstå, hvis internetudbyderen er blevet bange efter at have modtaget politiets brev. Men der er intet at være bange for: De kan ikke retsforfølges. Det kan bladkiosken, der sælger aviser på hjørnet heller ikke. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at lægge Oprørs appel ud på Arbejderens hjemmeside igen. Internetudbyderen kan ikke bare pille dokumenter ud. Pressens minister har et ansvar for at forklare indholdet i medieansvarsloven og pressefriheden til både politi og internetudbydere, siger Oluf Jørgensen.
Danske Dagblades Forening ønsker ikke at kræve, at pressens minister går ind i sagen, før domstolene har talt.
- Vi er meget optaget af, at det her bliver løst, så Arbejderens pressefrihed igen bliver etableret. Men tingene skal gå sin rette gang. Vi må først se, om politiet efterkommer Arbejderens henvendelse og trækker deres brev til internetudbyderen tilbage. Herefter må vi se, om der kommer en retssag. Først når de muligheder er udtømt, synes jeg man bør overveje at henvende sig til politikerne med henblik på eventuelt at få loven lavet om, siger administrerende direktør i Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal, til Arbejderen.
Ifølge Danske Dagblades Forening er det pressens ministers opgave at sikre, at pressens forhold er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde - det gælder lige fra at sikre økonomisk tilskud til dagblade til større spørgsmål om ytringsfrihed.